diesel benzin pris afgifter

Motoren i 2022-årgangen af Mercedes-Benz C 300 d kører på dieselolie og er sparsommelig, selv om man sparker godt til bilen på motorvejen, viser Bil Magasinets test i et kommende blad.

© S. Bachmann

Hvad koster benzin og diesel egentlig uden afgifter?

Prisen for en liter benzin og diesel er atter på vej op, men hvor meget af prisen er selve produktet? Her er svaret

30. juni 2022 af Mikkel Thomsager

Prisen for benzin og diesel stiger i øjeblikket, men hvor meget af prisen er egentlig selve brændstoffet og hvor meget er afgifter? 

Det korte svar er, at under halvdelen af den aktuelle brændstofpris er produktets pris.

1. februar 2022 opregnede Drivkraft Danmark, som er fællesorganisation for de firmaer, der leverer energi til dansk transport, priserne således:

En liter benzin op til 14,59 kr. heraf:

  • Benzin pris 6,99 kr.
  • Energiafgift 4,29 kr.
  • CO2 0,39 kr.
  • Moms 2.92 kr.

En liter diesel op til 13,19 kr. heraf: 

  • Benzin pris 7,30 kr.
  • Energiafgift 2,81 kr.
  • CO2 0,44 kr.
  • Moms 2.64 kr.

Energi- og CO2-afgifterne er faste, mens moms er 25 pct. af beløbet. Selve brændstoffet varierer i pris i forhold til udbud og efterspørgsel, men også i forhold til den aktuelle dollar-kurs, fordi olie handles i dollars.

Som det fremgår er diesel et dyrere produkt end benzin, fordi diesel er yderligere raffineret i forhold til benzin. I Danmark er diesel dog billigere end benzin, fordi energiafgiften er lavere.

Generelt er afgiften på benzin og diesel forholdsvis høj i Danmark, hvilket også sikrer, at vi har nogle af Europas højeste benzinpriser. 7. februar opregner hjemmesiden Globalpetrolprices.com den danske benzinpris til 14,065 kr., hvilket overgås af fire andre lande i Europa. Rusland har Europas laveste benzinpriser.

Benzinpriser pr. liter med afgifter i Europa

  1. Holland 15,021 kr.
  2. Norge 14,940 kr.
  3. Island 14,216 kr.
  4. Finland 14,143 kr.
  5. Danmark 14,065 kr.
  6. Grækenland 13,771 kr.
  7. Sverige 13,621 kr.
  8. Italien 13,550 kr.
  9. Portugal 13,272 kr.
  10. Tyskland 13,138 kr.
     42. Rusland 4,471 kr.


Læs også: Test af Audi A4

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...