Audi A7 skråt bagfra i fart, blå Sydafrika,
© Audi

Glemte I at skrive, hvordan den kører?

Læser efterlyser mere detaljeret test af den nye Audi A7 på bilmagasinet.dk. Her er forklaringen på, hvorfor vi ikke fortæller alt om bilen på nettet

1. marts 2018 af Mikkel Thomsager

Kære Bil Magasinet.

Det er ganske flot, at I sender en journalist til Sydafrika for at prøvekøre den nye Audi A7, hvorefter det lykkes ham at skrive en artikel uden overhovedet at nævne, hvordan bilen kører. Kunne det ikke gøres bedre?

Med venlig hilsen

Thomas Winther


Hi Thomas.

Vi eksperimenterer i øjeblikket med hvor, hvordan og meget, vi skal skrive på bilmagasinet.dk i forbindelse med nybilpræsentationer i udlandet. Dels er der spørgsmålet om, hvad mediet egner sig til, dels er der overvejelsen om, hvor meget vi skal forære væk på nettet og hvor meget, vi skal "gemme" til vores trofaste læsere af det trykte magasin.

Generelt er det vores opfattelse, at hvis man vil drive en hjemmeside med bilnyheder, må man gøre det helt og fuldt med fokus på læseren – og ikke under hensyntagen til print eller andet. Det gælder dog ikke nybilpræsentationer!

Målet er, at artiklen på nettet skal give dig basisviden om bilen plus en smule om vores holdning til den. Vil du have den fulde vurdering af bilen, får du det mere og bedre på print, når magasinet udkommer.

Vi bragte flere nyhedsartikler på nettet om Audi A7, inden Jakob kørte bilen første gang til den internationale præsentation i Sydafrika. Hans netartikel, du referer til, er en smagsprøve på den fulde (og flotte!) artikel, som bringe i Bil Magasinet den 15. marts. Og Jacob er faktisk kritisk over for bilen. Du kan få 3 numre af Bil Magasinet for 99 kr. lige her

Med venlig hilsen, 

Mikkel Thomsager

Måske er du interesseret i...