Så er Danmarks sjoveste bilquiz blevet opdateret med en ny kategori - og en ny præmie!
I det nyeste kapitel skal du ikke være klog på eet bestemt bilmærke, men for eksempel være god til forkortelser som ESC, GDI eller ABC. Du skal også gætte logoer, bilnavnes betydning og i den mere nørdede ende svare på, hvilke bilmærker, der deler platforme eller motorer. Og meget, meget mere.
Et kapitel består af seks gange 10 spørgsmål med tilhørende forklarende svar, så der er nok at tage fat på. Lige nu kan du dyste i 10 forskellige kapitler i kategorierne Audi, Aston Martin, Lamborghini, Ferrari, Porsche, Formel 1, Klassikere og Kend Din Årgang. Og det bedste ved det hele er, at det er gratis.
Udover en sjov oplevelse, hvor du kan dyste mod dine venner, kan du selvfølgelig også vinde noget. Og lige nu kan du vinde en tur til den store biludstilling i Frankfurt 15.-16. september i selskab med redaktionen fra Bil Magasinet.
Bilnørd kan downloades i App Store og Gogle Play.
Bilnørd er lavet i samarbejde med det digitale bureau Dis-Play, der står for teknikken, og Bil Magasinet, som står for indholdet. Har du kommentarer, forslag eller idéer til quizzen, så skriv til Mikkel Thomsager på [email protected] og skriv Bilnørd i emnefeltet.
