Nyt nummer på gaden! Se det her!

Så er det nye nummer af Bil Magasinet på gaden. Få et smugkig her og se, hvad du kan glæde dig til.

19. marts 2015 af Christian Thestrup








I Premiere-sektionen har vi i denne måned kørt Porsche Cayenne GTS, Porsche Cayenne Turbo S, Audi TT Roadster, Seat Leon Cupra ST og Jaguar F-Type AWD. Og så har Frederik T. Frey set nærmere på den faceliftede Mazda 6, som han fortæller lidt om lige her:
 




Denne måneds stortest handler om familiebiler med kant. At tale om kant i 5-dørs familiebiler til under 300.000 kr. kan synes en smule misforstået. Vi mener nu alligevel, at der er noget om snakken, når vi tager til den jyske hovedstad for at lade den tidligere klassevinder, Mazda 3, møde tre nye modstandere, som hver især har noget unikt at byde på.



Bevæbnet med en ombygget VW Amarok og en klassisk Jeep Wrangler Safari begiver Bil Magasinet sig ud på jagt. VW'en er proppet med alt det udstyr, en jæger kan ønske sig, mens Jeep'en stiller med gode terrænegenskbaer og charme. Glæd dig til vores store test, og se Mikkel Thomsager vise rundt i enhver jægers største drøm, den ombyggede VW Amarok lige her!




Det kræver et vogntøj af en vis standard, når der skal overrækkes vigtige dokumenter. Vi har skruet tiden 30 år tilbage og lader det ypperste fra Vesttyskland møde en af østblokkens helte - en Tatra 613 i den lange VIP-udgave.




Det bugner med nye bilmodeller, og specielt i kategorien sportsvogne sker der noget. Vi har fundet fem bilnyheder, som du drømmer om, hvis du har benzin i blodet.




Det er ikke kun hjortenes brøl, der giver genlyd i Bayerns skove, som Walter Röhrl kalder sit hjem. Som regel kan du også nyde lyden af en Porsche 911, når han er i nærheden. Vi har besøgt den tidligere rallymester og legendariske Porsche-entutiast i hans høj-oktane hjem.  




Mercedes-AMG C63 S har hele 510 hk fra en V8-motor, der med hjælp fra to turboladere opfylder tidens miljøkrav. Spørgsmålet er så, om den kan løfte den tunge arv fra sin forgænger, der var udstyret med en 6,2 liters sugemotor, som var direkte magisk. Søren Juul er rejst til Portugal for at finde svaret.



I dette nummer er vi glade for at kunne by de velkommen til et helt nyt element, nemlig Bil Magasinets rådgivning for køb af brugt bil. Denne måned skal vi møde en ballademager med slidte bagdæk, en korpulent minibus med et CO2-udslip som et kulfyret kraftværk og en rocker på fire hjul, der opfører sig uforskammet, når du kommer til at røre speederen. Glæd dig!


I vores store test-sektion 'Kørt i Kongeriget' har vi leget med Ford Fiesta Black Edition, BMW i3 Rex, Porsche Macan Diesel, Alfa Romeo Guilietta, Seat Toledo, Jaguar XF AWD og denne BMW X6, som Søren Juul kørte en tur til de østrigske alper for at give den en ordentlig herre-test!  




På Bil Magasinet holder vi meget af vores faste abonnenter. Derfor arbejder vi hele tiden på at finde spændende og gode tilbud til dem. Lige nu kan du som abonnent for eksempel få en gratis bluetooth-højttaler til bilen, så du kan foretage opkald, mens du kører bil og uden at bære et headset. Bestil dit headset på www.bilmagasinet.dk/kunforabonnenter.

Udover dette tilbud opdaterer vi ofte vores shop http://shop.bilmagasinet.dk/node/15652?media=shoplist&popup=1 med nye tilbud kun til faste abonnenter, så hold øje med siden. Hvis du ikke allerede er abonnent, kan du også følge linket til at finde et velkomsttilbud, der passer til dig.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.