Et nyt nummer af Bil Magasinet er på gaden, og det er jo heldigt, hvis du mangler en masse læsestof, til de næste 14 dage, hvor den danske befolkning er sendt i lockdown. Få en introduktion til dette måneds magasin herunder. Husk at du kan aktivere dit abonnement i dag, ved at benytte dette link, og synes du det er for lidt med et enkelt magasin på 100 sider til 14 dage, så har vi heldigvis også et lager af den nye Retro-Revy 2020, eller hvad med Bil-Revyen 2020?

Audi RS6 er på forsiden
Forsideartiklen omhandler den nye Audi RS6, som vi har testet på de fede veje nord for Los Angeles i Californien. Den har 600 hk, og mere moment end Bornholmerfærgen, og den kan du godt glæde dig til at læse mere om.

Vi kører de nyeste biler, først!
I Premiere-sektionen, hvor vi kører de nyeste biler på lokationer over hele verden, tester vi bl.a. den nye og upsizede Porsche Cayman GTS, som er gået fra 4- til 6-cylindre. Det er noget, der duer, skulle vores journalist Jacob Dalby hilse at sige! I denne sektion tester vi samtidig:
- Ford Puma
- Honda e
- BMW 2-serie Gran Coupé
- Fiat 500 Hybrid
- Volvo XC60 Polestar
- Mazda 2
- Opel Grandland X Hybrid

Stortest af stationcars
Den nye Kia Ceed plugin-hybrid er allerede populær landet over. Inden vi skriver under på en slutseddel, stopper vi op og sætter den i stævne med fire stærke konkurrenter foran den lokale Ikea. Her vil vi se, om Kia'en så også duer til hverdagens strabadser, eller om du i virkeligheden hellere skal vælge en af dens modstandere:
- Toyota Corolla Touring Sports
- Ford Focus
- Seat Leon
- Opel Astra

Panini-samlingen er fyldt med Maserati
Selv om panini af de fleste er kendt som noget, der ligger bedst i maven, så dækker begrebet også over verdens vildeste samling af Maserati'er. Det er herfra, Maserati-fabrikken selv låner biler, når de skal bruge en unik klassiker til et arrangement. Vi sendte Søren Juul ind i samlingen med et kamera og en skriveblok, og det er der kommet en episk artikel ud af.

Plymouth Prowler, oh yeah!!!
Kultbilen i dette nummer er en af de mere sjældne på de danske veje. Det er en Plymouth Prowler, som er en slags nutidens hot rod. Mikkel Thomsager fortæller historien, om en af de vigtigste biler i nyere tids Detroit-bilhistorie.

Læs meget mere i BM2004
Det var en kort introduktion til Bil Magasinet nr. 2004, som er i butikkerne netop nu, så skynd dig ud i din lokale bladkiosk, eller få aktiveret dit abonnement i dag, ved at benytte dette link. Synes du det er for lidt med et enkelt magasin på 100 sider til de næste mange dage, som for manges vedkommende kommer til at foregå derhjemme, har vi heldigvis også et lager af den nye Retro-Revy 2020. Eller hvad med Bil-Revyen 2020?