Seat’s robotter tilbagelægger 436.000 km på fabriksgulvet

Hver morgen kl. 5 starter arbejdsdagen for 7.000 medarbejdere på Seat’s fabrik i Martorell i Spanien. Gennem de seneste år, har medarbejderne fået selskab af 125 robotter, som har fået en meget central rolle på fabrikken. De transporterer store og tunge dele som motorer, gearkasser, affjedring og karrosseridele rundt på fabrikken, så medarbejderne kan udføre deres arbejde mere effektivt.

Ved hjælp af stregkoder, får robotterne arbejdsopgaverne at vide. Derefter sendes de ud blandt de andre robotter. Med hjælp fra 40 predefinerende ruter, der har en guidestrimmel lagt ned i gulvet, sendes den afsted mod sin destination. Det hele er programmeret således, at det bliver så effektivt og sikkert som muligt. Det er for eksempel ret vigtigt, at robotten sænker farten i sving og ved forhindringer, specielt hvis den kommer kørende med en flere hundrede kg tung motor. Lasere og sensorer holder øje med, hvornår de skal holde tilbage for fabrikkens øvrige medarbejdere. Hver af de 125 robotter, kan transportere op til 1.500 kg ad gangen.

Det kræver kun fem mand at holde styr på de 125 robotter. De har også mulighed for at fjernstyre robotterne, som alle sammen styres via et kompliceret computersystem.

Hvert år tilbagelægger de 125 robotter intet mindre end 436.000 km, hvilket er længere end den afstand, der er mellem jorden og månen. For at kunne være konkurrencedygtige, udvider Seat hele tiden de automatiserede processor, og den udvikling ser ikke ud til at stoppe.

Seat blog

Annonce:

Velkommen til Bil Magasinets Seat Blog.

Sociedad Española de Automóviles de Turismo, forkortet S.E.A.T., som siden blot blev Seat, blev etableret da den spanske stat besluttede at støtte op om en stribe private virksomheders initiativ til en spansk bilproduktion. S.E.A.T. blev etableret den 9. maj 1950, efter at der var indgået en kontrakt om licensproduktion af biler.

Med Seat Blog går Bil Magasinet i detaljen med Seat i samarbejde med mærket selv. Med udgangspunkt i nutiden graver vi flere gange om måneden i fortiden. Seat Blog er sponseret af Seat, men produceret af Bil Magasinets redaktion. 
Se mere på www.seat.dk

Måske er du interesseret i...