Sportscarevent fyn 2017 Lamborghini Aventador orange Jyske Bank børnecancerfonden velgørenhed

Dansk Lamborghini racer én mio. kr. ind til velgørenhed

På lørdag kan du ta' tur i en sportsvogn, mens du bidrager til velgørenhed. Sportscar Event giver gas på HCA Airport på Fyn d. 26. august.

24. august 2017 af Frederik T. Frey

Sportscar Events stærkt orange Lamborghini Aventador – ja, den med Jyske Bank på siden – er på vej til Fyn nu på lørdag d. 26. august for at give ture til fordel for bl.a. Børnecancerfonden – efter bare fem ture på lørdag har Lamborghini'en samlet kørt i alt én million kroner ind til hjælpearbejdet gennem sin årelange deltagelse i Sportscar Event.

Sportscarevent fyn 2017 Lamborghini Aventador orange Jyske Bank børnecancerfonden velgørenhed HCA Airport

Ved Sportscar Event koster en tur i Lamborghini Aventador 1.600 kr. Pengene går til velgørenhed.

Faktisk mangler Lambo'en kun at køre fem ture – så passeres den runde million kroner. Det vil blive fejret - men Sportscar Event vil ikke ud med hvordan.

”Det er en overraskelse – også hvem, der får lov til at købe netop dén tur,” siger Jack Mogensen, der er eventchef for Sportscar Event.

Sportscarevent fyn 2017 BMW M3 CSL sølv coupé Jyske Bank børnecancerfonden velgørenhed HCA Airport

En sand favorit af Bil Magasinet – en tur i BMW M3 CSL koster 500 kr. ved Sportscar Event.

Apropos penge kørt ind til velgørenheds-arbejde så er Sportscar Event en kreds af private sportsvogns-ejere, der nogle gange om året inviterer alle til at få en flyve lavt-tur – denne gang på HCA Airport på Fyn.

I år er der allerede kørt i alt 2,6 millioner kroner ind – ”så vi satser på at passere de tre millioner – og gerne mere til – på Fyn,” siger Jack Mogensen.

Sportscarevent fyn 2017 Porsche 917 Spyder hybrid sølv Jyske Bank børnecancerfonden velgørenhed HCA Airport

Der er høj stemning, når Sportscar Event afholdes – der er gratis entré og køreture i forskellige prislejer.

Pengene, der køres ind, doneres til Børnecancerfonden og TrygFondens Familiehus samt Sankt Lukas Stiftelsen.

Ture i bilerne, fire eksempler:

BMW M3 CSL, 360 hestekræfter: 500 kr.

Porsche 911 Turbo, 500 hestekræfter: 900

Honda NSX, 581 hestekræfter: 1.000 kr.

Lamborghini Aventador, 700 hestekræfter: 1.600 kr.


Sportscarevent fyn 2017 Jason Watt racerkører børnecancerfonden velgørenhed HCA Airport

Der er ofte også kendte ansigter til Sportscar Event – her er det tidligere racerkører Jason Watt.

Sportscar Event på HCA Airport

HCA Airport

Lørdag den 26. august, kl. 9-16.

Adresse: Lufthavnsvej 131, 5270 Odense N

Ned ad lufthavnens landingsbane og rundt på transportvejene er anlagt en ”racerbane” med udfordrende sving og en længere ”langside” end nogen dansk, rigtig racerbane.

Gratis entre

Yderligere info: sportscarevent.dk

Sportscarevent fyn 2017 Honda NSX Hybrid hvid børnecancerfonden velgørenhed HCA Airport

Der er også topmoderne sportsvogne ved Sportscar Event – her en Honda NSX.

Måske er du interesseret i...