Denne Esprit V8 SE er netop solgt af RM Sotheby’s og havde kun 80 km på tælleren. Pris? 730.000 kr.

Lotus Esprit: Fra dengang en Lotus havde V8-motor!

I 1996 kom der dog andre boller på Esprit-­suppen. Her lancerede fabrikken den fjerde og endelige generation af Esprit, som nu kunne fås med en hjemmebygget V8-motor med biturbo, der var inspireret af Ferrari

18. marts 2019 af Anders Richter

Britiske Lotus Cars har siden starten i 1952 kørt efter en strategi, der kort sagt går ud på, at lav vægt giver gode køreegenskaber. Af samme grund er de fleste af Lotus’ modeller også udstyret med små motorer. For det første er en lille motor lettere, og for det andet behøver en let bil ikke ligeså mange kræfter – og kan godt leve med en klein motor. Det giver god mening.

I 1976 kom en af de mest markante Lotus-modeller på gaden. Den hed Esprit og var tegnet af italienske Giugiaro. Det lignede en superbil, og det var lige præcis, hvad det var. Gennem årene begyndte den dog at blive hægtet af konkurrenterne. Problemet var, at motoren, der lå i midten, var en 4-cylindret maskine, som med tiden blev hægtet af konkurrenternes effekt-race.

Du sidder lavt, og der er trangt i kabinen. En stor del af knapperne stammer fra Ford’s reservedelshylder.

Motorkonstruktion inspireret af Ferrari

I 1996 kom der dog andre boller på Esprit-­suppen. Her lancerede fabrikken den fjerde og endelige generation af Esprit, som nu kunne fås med en hjemmebygget V8-motor med biturbo. Oprindeligt havde motoren over 500 hk, men den blev droslet lidt ned, inden den kom i produktionsbilen. Den 3,5-liters motor var udstyret med en såkaldt “flat-plane” krumtap, præcis som Ferrari også bruger. Det ændrer blandt andet ved tændingsrækkefølgen og giver motoren en anden og mere aggressiv karakter – samt et mere lækkert lydspor.

V8-motoren ligger midtskibs og er iført en sexet rød overdel. Den yder 354 hk og lyder ekstremt godt.

Kun 1.483 Esprit med V8-motor

Det nye maskineri gjorde igen Lotus Esprit i stand til at følge med konkurrenterne. Nul til 100 km/t var overstået på kun 4,9 sekunder, og den fortsatte hele vejen til sin topfart på 282 km/t. En tidsvarende Porsche 993 Carrera 2 skulle bruge et halvt sekund mere til 100 km/t og manglede 13 km/t på toppen.

I modsætning til konkurrenterne var der dog gevaldige mangler, når det kom til kvaliteten. De fleste knapper i kabinen var hentet fra Ford’s reservedelshylder, baglygterne var fra Toyota AE86 og sidespejlene hentet fra en Citroën CX. Det gav en oplevelse af kitcar frem for luksussportsvogn. Der blev bygget over 10.000 eksemplarer af Esprit, og kun 1.483 af dem var med den sjældne V8-motor, som udelukkende blev brugt i denne bil. •

Lotus Esprit var i produktion fra 1976 og helt frem til 2004. I perioden blev der bygget 10.675 eksemplarer.

Lotus Esprit V8 1996 specifikationer

Pris i dag fra 300.000 kr. u/afgift  

Motor V8, 3.506 cm3, 32V, biturbo

Ydelse 354 hk ved 6.500 o/min, 400 Nm ved 4.250 o/min  

Topfart 282 km/t

0-100 km/t 4,9 sek.  

Vægt 1.380 kg 

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.