MY Garage vejle lotusforhandler lotus eksklusiv
© MY Garage

MyGarage i Vejle er ny dansk importør: "Lotus er spot on til vores koncept"

Det danske center for eksklusive biler, My Garage, skal forhandle Lotus Cars og har demobiler klar i april. Vi fyrer 5 spørgsmål af til salgschefen

16. marts 2021 af Bil Magasinet

Byd velkommen til Lotus

Efter nogle års fravær lander Lotus igen officielt i Danmark. Det sker her i foråret, hvor bilhuset MyGarage i Vejle overtager den danske import af det britiske mærke. MyGarage er primært kendt for eksotiske og eksklusive biler og passer derfor perfekt som forhandler af Lotus-biler.

Lotus vælger at lave officiel re-entré i Danmark lige nu, fordi deres line-up snart kunne blive mere relevant for danskerne. Lotus har nemlig mere end bare deres hyper-elbil Evija på vej.

Vi fyrer 5 spørgsmål afsted til sales manager Jens Christian Randrup fra Lotus Danmark:

MY Garage vejle lotusforhandler lotus eksklusiv

Jens Christian Randrup står for salg af blandt andet Lotus og McLaren i Danmark.

© MY Garage

Hvad er planen?

"Den er at tilbyde Lotus for eksisterende og nye vore kunder med særlig fokus på Elise- og Exige-modellerne i de Final Editions, som hylder og afslutter modellerne. Men også at gøre vores forretning klar til de kommende år, hvor Lotus vil få en væsentlig højere produktion," siger Jens Christian Randrup til Bil Magasinet.

Få opstaldet en sæsonleaset bil

Kan man sæsonlease en brugt Elise og få den opstaldet vinteren over hos MyGarage?

"Naturligvis! Lotus er spot on til vores koncept med salg, service, opbevaring af biler og sociale netværk. Både nye og brugte Lotus er oplagte i vores forretning."

Lotus har en udfordring i deres nybilpriser sammenlignet med Porsche. Hvordan vil I gribe det an?

"Blandt andet med attraktive leasingpriser. Med de kommende nye modeller fra Lotus forventer vi faktisk at kunne konkurrere med netop Porsche. Vi tror, at Lotus, med deres nye team på en helt ny fabrik, er stærkt på vej med øget konkurrence til de øvrige sportsvogns-brands."

Lotus Exige Sport 420 Final Edition
Lotus Exige Sport 420 Final Edition

Den knusende hårdt affjedrede coupé Lotus Exige er bygget i en lille final edition-serie med ikke mindre end 420 hk. Den kan bestilles og specificeres hos MyGarage nu.

Vil det være muligt at prøve en Lotus til en trackday i 2021?

"Det setup arbejder vi på. Vi er bevidste om, at Lotus’s dna ligger i motorsport, og at vores kunder skal kunne opleve en Lotus der, hvor den lever for alvor - på en racerbane. Prøvekørsler direkte fra MY GARAGE bliver også muligt, og vi forventer demobiler for de limiterede Elise og Exige i april. Men ligeledes forventer vi også stor interesse om det nye kommende modelprogram."

Brugte Lotus-biler er meget velkomne

Vil I servicere og forhandle brugte Lotus-biler?

"Vores eftermarkeds- og reservedelsafdeling er ved at implementere Lotus. Brugte Lotus er naturligvis også en del af casen, og de første biler er da også ekspederet i MY GARAGE. Mange flere er meget velkomne."

For nogle år siden har du også kunnet få autoriseret Lotus-service i Danmark. Dengang foregik det hos MLA på Jagtvej i København, der i dag specialiserer sig i Porsche. 

Vi venter spændt på yderligere nyheder om Lotus' nye line-up af elbiler, og så snart mere vides, opdateres du! Indtil da, kan du læse op på lidt af mærkets rige historie, ved at læse om vores tur i en Lotus Esprit V8!

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...