Lotus C-01
Specialisten Kodewa har efter to års design- og udviklingsarbejde indregistreret det første eksemplar af en ny motorcykel, der har fået lov at bære Lotus-navnet. Motorcyklen hedder C-01 og kører med 2-cyl. V-motor. Den er designet af Daniel Simon og bygget i kulfiber, titanium og stål hos Holzer Group, og vil kunne fås i Lotus´ traditionsrige bemalinger. Der skal bygges 100 stk.