For vild til vejen: Lotus laver hardcore baneracer

Med en kampvægt på mindre end 1.000 kilo er Lotus Exige Sport 380 skåret helt ind til benet.

16. januar 2017 af Anders W. Vorup


De engelske teknikere hos Lotus er i forvejen kendt for ikke at have unødvendig vægt på deres sportsvogne, men på en finurlig måde er det lykkedes dem at skære endnu flere kilo af deres Exige Sport 380.

Nu er det ikke fordi, at de 1.100 kilo, som Exige’n vejer standard, er meget, men racerudgaven har de fået helt ned på 988 kilo. 

© Lotus


Drivkraften bag Lotus Exige Race 380 er en 3.5-liters V6-motor, der yder 380 heste (heraf navnet) og 410 nm. Den normale seks-gears manuelle gearkasse er udskiftet med en hårdere og mere kontant Xtrac sekventiel gearkasse. 

Kombinationen af de mange hestekræfter og den lette kampvægt gør Lotus’en i stand til at passere de første 96,6 km/t efter 3,2 sekunder. 

Det er altså accelerationevne nok til at kunne konkurrere med de hurtigste superbiler, og køreegenskaber gør den i stand til at kunne udradere dem på bane.

© Lotus


Takket være nogle nye luftindtag genererer dit nye track-legetøj 240 kilos downforce, når du med 273 km/t – og verdens største smil – tæver raceren ned ad langsiden.

Nedbremsningen sker med hjælp fra de store AP Racing-bremser, og på vej ind i højrekurven sikrer de klistrede Pilot Sport Cup 2 Michelin-dæk dig maksimalt greb.

Lotus Exige Race 380 koster i omegnen af 850.000 kroner uden afgift, og Lotus har allerede åbnet for ordrer.

© Lotus

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...