Lexus lander i Danmark til juni
© Lexus

NU kommer Lexus tilbage til Danmark - vil sælge 8 forskellige modeller

Nu kan du endelig sætte kryds i kalenderen: Toyota har meddelt præcis hvornår Lexus holder første åbne hus i Danmark siden 2013.

26. maj 2021 af Frederik Hauschildt

Lexus kommer tilbage

Forrige år lovede Lexus, at de ville begynde at sælge biler i Danmark igen. Det gjorde de sidst i 2013, hvorefter mærket fortsat har solgt biler i blandt andet Sverige, England og Tyskland, hvorfor vi løbende har haft mulighed for at holde fingeren på mærkets puls.

Men på grund af corona-pandemien blev mærkets debut udskudt. I starten af 2021 vidste ingen helt præcis, hvornår mærket skulle lanceres i Danmark, men nu lysner det i horisonten. Lexus Danmark har nemlig meddelt i en pressemeddelelse, at mærket slår dørene op for Lexus' danske butik første danske butik siden 2013. Du kan gæste butikken på Dynamovej 10 i Søborg, hvor et lille udvalg af det danske modelprogram fra den 12. juni kan opleves.

Bil Magasinet Lexus LC500h i USA golden gate bridge

Vi har prøvekørt Lexus' coupe, LC-serien, der også skal sælges i Danmark.

© Bil Magasinet

Debuterer med otte modeller

Præcis hvornår forudbestillingen af bilerne vil starte, fremgår ikke af Lexus' seneste udmelding. Vi ved dog fra mærkets danske hjemmeside, at mærket vil sælge i alt syv modeller, én med både ren el og hybriddrift.

Her er altså både el- og fossilbiler, SUV'er, sedan'er og coupé'er. Listen starter fra UX'en, der matcher VW Tiguan i længde og bredde. Her fås UX250h, der med hybriddrivline og 178 hk til enten de forreste eller alle fire hjul. Hertil kommer også en UX300e, der trækker de to forreste hjul med 204 hk i op til 299 km.

Lexus hjemmeside bil udvalg
© Lexus

Konkurrent til S-klassen

Lexus LS figurerer også på den danske hjemmeside. Bilen måler 524 cm og ligner dermed Mercedes S-klasse i størrelsen. Historisk har de to biler konkurreret om det globale marked for luksusbiler: I 2007 var den daværende Lexus LS næstmest solgte bil luksus-klassen globalt, kun overgået af Mercedes S-klasse.

LS er motoriseret af en 3,5-liters V6'er, der med 354 hk i LS500h spurter til 100 km/t på 5,5 sekunder. Der opnås også igennem et firehjulstræk, som er standard på basisvarianten 'comfort'. Den samme motor udbydes også i Coupé'en LC500h, der tager bare 4,7 sekunder om at nå til 100 km/t. Det ser desværre ikke ud som om, vi får LC500 (altså den uden hybridteknik), som vi testede på Ring Knutstorp i 2020.

Lexus PIER A THE LOFT Bruxelles Brussels lufthavn
THE LOFT

i Bruxelles Lufthavn er en lounge af Lexus, der har praktiseret Omotenashi tidligere.

© Lexus

Kan bestilles on- og offline

Lexus skal i Danmark sælges både igennem online-handel, og igennem fysiske besøg i butikken i København. Lexus opfordrer dog til at gæste den fysiske butik for at opleve Lexus' gæstfrihed:

”Hos Lexus sætter vi kunden i centrum i alt, hvad vi gør. Vi arbejder ud fra det fineste japanske princip om gæstfrihed, Omotenashi, der betyder, at vi altid stræber efter at forudse og møde den enkelte kundes specifikke ønsker og behov og behandler enhver med høflighed og opmærksomhed og som en højt værdsat gæst i hjemmet. Det glæder vi os til at praktisere, når vi officielt lancerer Lexus til efteråret,” fortæller den danske chef for Lexus i Danmark, John B. Hansen.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...