Biltest af Land Rover Discovery Td5
Biltest af Land Rover Discovery Td5 © bilmagasinet.dk

Land Rover Discovery Td5

Kongelig Land Rover

26. august 1999 af Bilmagasinet

Af: Christian Frost

Det ligner den gamle Discovery, men den store Land Rover er helt ny...

MONARKIET I DANMARK har altid haft en sund interesse for biler. Kong Frederik sværgede til sine Bentley’er, Kronprins Frederiks garage inderholder lækkerier som BMW M3 Evo, Lancia Delta HF Integrale og Ducati 916 - og den faldefærdige Land Rover, Prins Joachim optrådte med på tv, er netop blevet udskiftet med en ny Discovery.

I den uge jeg havde bilen, nåede den både at køre 500 kilometer motorvej, kæmpe sig igennem myldretidstrafikken i København, sluge en særdeles grovkor-net terrænbane og være transport til en royal gallamiddag.

Ved første blik ligner den nye Disco-very den gamle, indtil du sætter de to biler overfor hinanden. Så opdager du, at den første aftapning var en noget sørgelig affære med dørhåndtag fra Morris Marina og en temmelig tvivlsom finish. Ikke at den slags småting nogensinde har haft en afskrækkende virkning på de sande tilhængere (hvilket enhver, der har kørt en Defender kan bevidne...). Nej, den gamle Discovery havde et mere alvorligt problem.

Det handler om stil. Den ubeskrivelige størrelse, der gør, at en Range Rover gebærder sig lige godt i en mudret mergelgrav som til Dronningens nytårskur. På de bonede gulve lider bi-ler som Mitsubishi Pajero og Nissan Patrol under ganske alvorlig social slagside, mens en Range Rover er i sit naturlige element. Det kunne den gamle Discovery ikke. Men det kan den nye.

Indvendigt ligner alt sig selv, men det er faktisk nyt fra ende til anden. Der er stadig langt til BMW-finish, men Disco-very-kabinen er bestemt et skridt i den rigtige retning. Du sidder godt i de nye sæder, men meget langt ude til siden. Faktisk er koblingspedalen placeret sådan, at du ikke kan få venstre fod mellem pedalen og døren. Til gengæld har Land Rover indført mange fikse detaljer, som bagrudeviskeren, der går i gang, når du sætter i bakgear, hvis de forreste viskere allerede kører.

Under hjelmen finder du Rovers 5-cylindrede Td5-turbodiesel med 138 hk og gigantiske 300 Nm allerede fra 1.950 o/min. Men Discovery kunne godt bruge lidt flere kræfter. 0-100 km/t tager 15,3 sekunder, og topfarten er 157 km/t - men så skal du over i den forslugne benzinmodel med V8, og diesel-maskinen giver dig 10,6 km/l.

Med mindre du har 575.000 kroner, så kommer der gule plader på Disco-veryen. Det reducerer prisen til 275.000 kroner og diverse strafafgifter.

Land Rover Discovery Td5 275.000 kr.

Tekniske data
Motor: Turbo-diesel R5, 2.495 cm3, 10v. Ydelse: 138 hk v. 4.200 o/min, 300 Nm v. 1.950 o/min. Topfart: 157 km/t, 0-100 km/t: 15,3 sek. Ejerafgift: Ikke oplyst. Euro-mix: 10,6 km/l. Pris: 275.000 kr. (inkl. Moms).

Totaløkonomi:
Det er dyrt at køre gulpladebil som privatperson. Din Discovery taber 40 procent eller 110.000 kroner efter tre år og 50.000 kilometer.
Reservedelsindeks: ca. 160
Service ekskl. materialer:
Rover Danmark opgiver ingen faste intervaller eller priser på service

Vi synes:
Den nye Discovery har alt det, som den gamle manglede

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.