Murciélago Roadster stammer fra 2005 og bygges nu i 50 styk som LP650-4 version.
Murciélago Roadster stammer fra 2005 og bygges nu i 50 styk som LP650-4 version.© bilmagasinet.dk

Murciélago Roadster LP 650-4

Bygges i eksklusiv serie på 50 stk.

17. marts 2009 af Steen Bachmann

Automobili Lamborghini bygger en limited edition af Murciélago LP 650-4 Roadster. Ydelsen fra den 6,5-liters V12-motor stiger symbolsk fra 640 til 650 hk ved 8.000 o/min, mens momentet fortsat er 660 Nm ved 6.000 o/min. 0-100-tiden er uforandret 3,4 sekunder, og topfarten 330 km/t.

LP 650-4 Roadster vil blive produceret i en begrænset serie på 50 eksemplarer, der alle bliver malet grå med store orange stafferinger på frontspoiler og sideskørter. Her er orange logoer, orange bremsekaliber og en transparent motorhjelm, så der er frit udsyn til den store motor bag de to sæder.

Kabinen er sort med orange detaljer. De skålformede racersæder har læder på siderne og alcantara i midten med orange kontrastsyninger. Rattet er beklædt med sort læder, mens skiftepalerne til den sekventielle gearkasse er malet orange. Som et ekstra design-element er interiøret asymmetrisk, hvilket vil sige at der i førerens del af kabinen er benyttet blødt sort alcantara på instrumentbord, dørsider og centertunnel, mens der i passagerens side af kabinen er benyttet sort naturlæder.

Bilen kan bestilles hos Lamborghini Copenhagen med en forventet levering i maj 2009. På danske plader lander prisen på omkring 6,5 mio. kr.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...