Lamborghini SC20 ny gadebil 2020
© Lamborghini

Lamborghini bygger topløs raket uden tag til velhavende kunde

Lamborghini's motorsportsafdeling har udviklet en voldsom roadster uden tag sammen med fabrikkens designafdeling

19. december 2020 af Frederik Hauschildt

"Men den har jo ikke noget tag på?!"

Lamborghinis nye one-off superbil får nye klæder: Nu ryger taget af, smilet på og kræfterne op. Bilen er bygget på specifik ordre, og skal hverken have forrude eller tag. Det er altså ingenting, mellem de to førere af bilen, og den luft, der kommer susende med over 200 km/t.

Men det har Lamborghini selvfølgelig tænkt over. Forenden skulle være designet sådan, at førerne ikke får noget at mærke til den luftmodstand, en 6.5 liters V12 uden trykladning med 770 hk kan skabe, når den får lov at gribe fat.

Lamborghini SC20 ny gadebil 2020


© Lamborghini

Og gribe fat, får den lov til. Bilen er udstyret med et firehjulstræk som det, du finder på mange af Lamborghinis andre modeller. Der er også fælge med center lock-møtrikker, som er svøbt i Pirelli PZero-dæk. 

Desuden er der ikke megen masse, der skal rykkes. Bilen er nemlig ekstremt let, hvis du spørger Lamborghini. De har ikke fremstillet en konkret vægt, men siger, at bilen er i bygget i kulfiber.

Bilen er bygget af Lamborghinis racerhold, Squadra Corse. Der er altså god grund til at tro, at bilens finner, vinger og lufthuller alle sammen bidrager til et højt niveau af downforce. Vingerne kan også justeres, så de leverer præcis den mængde af luft, som føreren ønsker.

Lamborghini SC20 ny gadebil 2020
© Lamborghini

Hvad du ønsker, skal du få!

Bilen er specialbygget til en unavngivet Lamborghini-kunde af Squadra Corse. Kunden har selv været med inde over hele design-forløbet, da det foregik hos Lamborghinis designecenter, Centre Stilo.

Squadro Corse har været aktiv på det seneste års tid, og lavede i sommeren 2020 en produktion på 40 biler ved navn Essenza SCV12. Bilerne havde et tag, 831 hk og var dermed Lamborghinis mest kraftfulde produktionsbil uden trykladning.

Det er dog ikke hver dag Squadra Corse laver en enkelt bil på bestilling. Sidste gang, det fandt sted, hed det SC18, og det var i 2018. Dengang fik bilen et tag, også selvom den også var banefokuseret.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...