Lamborghini new car concept winkelmann
Lamborghini

vil lancere en ren elbil i løbet af anden halvdel af årtiet.

© Lamborghini

Lamborghini: Om tre år er det slut med ren benzin - her er deres første elbil

Lamborghini-bossen Winkelmann gik tirsdag den 18. maj live med en plan for, hvordan Lamborghini vil elektrificeres. Første trin: Fejring af benzinmotoren.

18. maj 2021 af Frederik Hauschildt

Lamborghini fejrer forbrændingsmotoren

Lamborghini starter først og fremmest udfasningen af benzinbrænderen ved at fejre den. Jævnfør den plan som Stephan Winkelmann i tirsdags præsenterede, så er første trin i planen en festfejring af forbrændingsmotoren, der vil foregå i 2021 og 2022. Det italienske superbilmærke har tidligere haft motorproduktion som ét af mange varemærker, så det faktum, at de gør klar til at lægge den bag sig er stort.

Fejringen skal bygges på Lamborghini's nuværende tre modeller: Urus, Huracan og Aventador. Winkelmann afslører ikke noget defineret, men nævner at mærket i løbet af 2021 vil debutere to nye V12-modeller.

Lamborghini new car concept hybridisering

Ud fra billederne ser det ud som om, at Lamborghini vil hybridisere eksisterende biler i løbet af 2023 og 2024.

© Lamborghini

Lamborghini gør klar til hybriddrift

De tre modeller skal sammen med Sian også være en del af de første skridt mod elektrificering. Inden slutningen af 2024 skal alle mærkets modeller være hybridiserede. Lamborghini-tyren vil for første gang pryde en hybrid serieproduktion i løbet af 2023.

Winkelmann fremhæver også Sian som værende en form for transitionsmodel. Den gør nemlig brug af et 48-volts mildt hybridsystem, der bidrager med 34 hk til systemydelsen på 818 hk. Målet er formentlig et system der ligner det, Ferrari bruger i deres hidtil mest kraftfulde bil, SF90 Stradale.

Lamborghini new car concept winkelmann
Lamborghini Cor Tauri


© Lamborghini

Lamborghini's første elbiler

Fra 2025 og frem vil Lamborghini ifølge Winkelmann begynde at lancere rene elbiler. Det vil for første gang ske med en bil ved navn Cor Tauri, der ifølge Top Gear vil huse fire sæder, tilgængelige igennem to døre. Designet vil være anderledes end de seneste moderne Lamborghini'er, og vil i Winkelmanns egne ord "genopfinde sig selv, men uden at abstrahere fra vores regler."

Ét spørgsmålstegn, som typisk sættes i relation til batteridrevne elbiler, er vægten: Elbiler skal slæbe på et tungt batteri, og bliver derfor typisk tungere end fossilkonkurrenter. Her vil Lamborghini spille på deres ekspertise inden for kulfiber og andre letvægts-materialer, for så vidt muligt at forskyde batteriets vægt i bilen.

Audi e-tron GT RS bagfra lygter LED
Audi e-tron GT

bruger Porsche's J1-platform..

© Audi

Låner fra Porsche?

I hans videoudsendelse forklarede Winkelmann ikke mere omkring lanceringen af Cor Tauri. Hverken drivlinen eller designet er udækket, og det efterlader naturligvis spørgsmål. Hvordan vil Lamborghini's elbil hænge sammen med resten af VW-koncernens modelprogram? I Lamborghini Urus og Lamborghini Gallardo ser vi en kombination af teknik mellem Audi og Lamborghini, som også kunne komme i spil ved en fremtidig elbil.

I øjeblikket låner Audi nemlig Porsche Taycan's J1-platform til den sportslige elbil Audi e-tron GT. VW's MEB-platform bliver snarligt lanceret hos Audi i Q4 e-tron, ligesom den allerede bruges af Skoda i Enyaq.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...