Lamborghini har aldrig solgt så mange biler

Den italienske superbilproducent spytter biler ud som aldrig før. Man kan roligt sige, at Lamborghini har held med ”Porsche Cayenne-finten”

5. juli 2019 af Mathias Brandt


Porsche Cayenne har uvurderlig betydning for Porsche, som vi kender det i dag. Da Porsche lancerede modellen i 2002, begyndte de at skovle penge ind. Faktisk i så stort omfang, at de på et tidspunkt forsøgte at overtage Volkswagen (det gik dog galt og endte med, at VW overtog Porsche).

Men Cayenne understregede, at en sportsvognsproducent sagtens kan lave en SUV med succes.

Hvad er nu det: En SUV fra... Lamborghini??

Da Lamborghini første gang viste sit SUV-koncept i 2015, fik det en blandet modtagelse. 

Lamborghini i Bil Magasinet i 2015: "Ja, vi bygger en SUV!"

Men nu viser Lamborghini’s regnskab fra første halvår 2019, at det rent økonomisk har været en særdeles god ide at lancere Lamborghini Urus.

Lamborghini slår alle salgsrekorder – de har aldrig solgt så mange biler, som de gør nu. Sammenlignet med sidste år på samme tid er salget steget med 96 pct.

Slår alle rekorder

Lamborghini har i denne periode solgte 4.553 biler. Heraf står Super SUV’en for 2.693 biler. Næstmest solgte bil er Huracan med 1.211. Flagskibet Aventador har, takket være den nye Aventador SVJ, solgt 649 biler.

USA er fortsat det klart største marked for Lamborghini, men også Storbritannien og Asien vokser støt.

Lamborghini har investeret massivt i en ny produktionslinje til Urus, som netop er ved at være helt færdig med nye lakeringsfaciliteter. Ledelsen hos Lamborghini har store forventninger til resten af 2019, hvor Urus fortsat vil bidrage med den største andel solgte biler. 

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.