© bilmagasinet.dk

Lamborghini Diablo VT

Den røde djævel fra Strøjer Samlingen på Fyn er chokerende hurtig på de fynske landeveje

13. november 2011 af Søren Juul

Efter Ferrari’s magtdemonstration i 1987 med F40 slog Lamborghini tilbage i 1990 med den djævelske Diablo, opkaldt efter en særlig brav tyr. Den var drevet af en 5,7-liters version af V12-motoren med 492 hk og erobrede titlen som verdens hurtigste bil fra F40 med en topfart på 328 km/t.

Som med forgængerne havde Gandini i første omgang slået stregerne. Men denne gang sendte Chrysler (der ejede Lamborghini på daværende tidspunkt) den nye model forbi designerne i Detroit, der høvlede af Gandinis ikoniske, kantede design. Gandini var ikke imponeret og forlod projektet med sine sketcher i tasken for at få dem realiseret andetsteds i form af den sjældne Cizeta-Moroder V16T. Har du set den, vil du vide, at amerikanerne for en gangs skyld lærte italienerne noget om superbiler.

Diablo raffineres, tunes og forfines op gennem 1990’erne, hvor Audi kom ind over, og kulminerede med 575 hk i den kulfiberspækkede Diablo GT med 6,0-liters motor. I 1998 fik Diablo et facelift, der bl.a. erstattede klapforlygterne med glasoverdækkede forlygter, ABS-bremser og større slagvolumen.

Original første generations Diablo
Den røde Diablo fra Strøjer Samlingen på Fyn er af første generation med klaplygter - og den har ingen hjælpemidler ud over servostyring, som du skal være masochist for ikke at savne i Countach. Ordet “ergonomi” må have gået gennem Gandinis hoved - bare en enkelt gang. For adgangen til kabinen er nemmere end i Countach, og instrumenterne ligner ikke længere noget fra en kitcar.

Saksedørene kan holde sig selv oprejst, og kabinen er ikke så klaustrofobisk som i forgængeren, skønt arkitekturen med den korte snude og gearkassen, der kiler sig ind mellem sæderne, er den samme. Men du sidder bedre - mere lige for rattet, hvor du i Countach må vinkle fødderne ind i mod midten af bilen.

© bilmagasinet.dk

To meter bred Diablo fylder godt
V12’eren springer igang med et hult drøn og overdøver Countach og Miura tilsammen. Jeg manøvrer relativt ubesværet den røde djævel ud på den smalle landevej, som var den en Fiat Uno, med den hage, at den fylder det meste af den ensporede landevej. Heldigvis kommer her ikke et øje.

Bilen her er en Diablo VT (for Viscous Traction) medfirehjulstræk, som kan sende op til 25 pct. af kræfterne op til forhjulene, skulle baghjulene slippe. Det sker ikke i dag, for museumsbil eller ej: Der er stadig oceaner af greb i Pirelli-gummiet, da jeg sender speederen mod gulvtæppet med chokerende følger. Accelerationen - og ikke mindst det dybe brøl fra motoren - nagler dig til sædet, mens lydsporet får hårene til at stå ret ud fra din nakke.

Det sker ofte, at gamle drømmebiler kører elendigt, når du endelig får chancen for at køre dem, men Diablo’en opleves vild og voldsom, og som noget nyt i denne tidsodyssé kan Diablo’en også bremse.

Bevares, den er stadig italiensk af den gamle skole. Knappen til de justerbare Koni-støddæmpere synes ikke at virke, og airconditionanlægget har ingen effekt, men Diablo leverer dagens bedste køretur. Gearstangen bevæger sig i et herligt, præcist mønster i skiftekulissen, mens motoren er topform. Jeg kan tage den i nakken og give den alt, hvad den kan trække - og den kvitterer igen med dagens foreløbig mest hæsblæsende oplevelse.

De 492 hk føles stadig voldsomme, og er det ikke nok, fås VT med 530 hk fra 1998. Sikkert er det, at de glemte et par katalysatorer og noget støjdæmpning, da udstødningen blev monteret på den røde VT, vi kører i dag. Den brøler, så du kan høre den flere kilometer væk.

© bilmagasinet.dk

Kilde: Bil Magasinet nr. 242, der er i kioskerne nu til 49,95 kr.

© bilmagasinet.dk

Læs test på bilmagasinet.dk i morgen
Lamborghini Murciélago

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.