Lamborghini har præsenteret den nuværende Aventadors afskedssalut i form af den ultimative udgave - meget passende kaldet Ultimae. Men det er ikke afsked med Aventador som model. En helt ny model er på vej, og her ses de første spionbilleder af bilen.
Lamborghini har allerede afsløret, at den også får en V12-motor, at den ikke får turbo, men til gengæld bliver en opladningshybrid.
Hvad det betyder i form af effekt og præstationer, har Lamborghini ikke antydet endnu. V12-motoren i den sidste udgaver af den nuværende model yder 780 hk uden turbo. Det er svært at forestille sig, at en nye Aventador ikke matcher Ferrari SF90, som også er en opladningshybrid, dog med V8 turbo-motor. Den yder i alt 1.000 hk.
Det er tidligere antydet, at designet vil være inspireret af Lamborghinis Millennio-koncept fra 2017. Spionbillederne afslører en bil, der minder om den kendte model, men det kan være, at den blot bruges til at udvikle teknikken, hvilket understreges af, at bilen ikke ser færdig: Øverst på motoren sidder en ekspansionstank eksponeret.


