Video: Aerosmiths forsanger laver vildt trick i Kia Stinger

Der er åbenbart ingen grænser for, hvad man kan i den nye Kia Stinger – se bare, hvad det lykkes Steven Tyler fra Aerosmith at gøre.

3. februar 2018 af Frederik T. Frey

De fleste ville sikkert ønske, at de kunne skrue tiden tilbage, og opleve ungdommen endnu en gang. Det er i hvert fald, hvad rockbandet Aerosmiths forsanger, Steven Tyler, formår at gøre ved at bakke den nye Kia Stinger rundt på en racerbane.

Videoen er fremstillet som en reklame for netop den nye Kia Stinger i forbindelse med finalen i den amerikanske fodboldliga, NFL. Finalen hedder, som de fleste ved, Super Bowl, og det er gennem flere år en tradition, at reklamerne i spillets pauser er både underholdende og spektakulære. Super Bowl 2018 spilles natten til d. 05. februar dansk tid mellem New England Patriots og Philadelphia Eagles.

Kia Stinger GT Steven Tyler Aerosmith Super Bowl 2018 reklame

Steven Tyler fra rockbandet Aerosmith gør reklame for Kia Stinger ifm. Super Bowl.

I øvrigt er det ikke hvem som helst, der optræder ved siden af Aerosmiths forsanger, Steven Tyler, i Stinger-reklamen. Manden med hatten og de, for ham, ikoniske bakkenbarter er tidligere Formel 1-verdensmester fra 1972 og 1974, Emerson Fittipaldi.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.