Kia Niro Plug in hybrid test

TEST: Vellykket hverdagshybrid

Kia Niro er en af de billigste plugin-hybrider på markedet. Vi tog os kærligt af en i en hel uge – læs vores dom hér:

15. marts 2018 af Anders Richter

Normalt forventer man, at hybrid­biler skal skrige til verden med fremtids­agtigt design og masser af grønne og blå nuancer. Det er som om, den farvepalette passer ekstra godt til biler, der appellerer til din samvittighed. 

Sådan er Kia Niro ikke. 

Den er diskret, og du kan på ingen måde se på den, at der gemmer sig hybridteknik under hatchbackkarrossen.

Jeg har tidligere testet Kia Niro, og her blev jeg hurtigt betaget af dens afdæmpede facon, som tager tingene meget nedefra og op. En Niro skriger ikke til himlen. Til gengæld hjælper den dig fra A til B på en komfortabel og ikke mindst økonomisk måde.

Kia Niro Plug in hybrid test

Det nye ved testbilen er, at det er en plug-in hybrid. Det betyder, at du kan sætte den til en ladestander og fylde den op med strøm. Når batterierne er tømt, starter benzinmotoren. Har du et kørselsbehov, som foregår meget i bykørsel, er den perfekt.

Der går hurtigt sport i at køre så meget som muligt på el, og du vil tit glædes over, at der er lidt flere frie parkeringspladser, når du må bruge pladserne, der er forbeholdt for elbiler.

På papiret kan den køre op til 58 km på el. Det er dog ikke helt et tal, jeg opnåede, men du kan godt komme derhenad.

Det store trumfkort er, at priserne starter ved kun 264.999 kr. for en Niro Vision med klima, sædevarme, Bluetooth og adaptiv fartpilot.

Vil du have flere tests som denne, så få et abonnement på Bil Magasinet. Lige nu kan du få 3 numre for 99 kr. lige hér

Kia Niro DCT PHEV Advance

Pris: 
304.999 kr.  

Motor: 
R4, 1.580 cm3 16V + elmotor

Systemydelse:
141 hk ved 5.700 o/min,
265 Nm ved 1.000 o/min

Topfart:
162 km/t  

0-100 km/t 
10,8 sek.

EU-miks:
76,9 km/l

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.