Kia Sportage 2,0 CRDi Active
© bilmagasinet.dk

Kia Sportage 2,0 CRDi Active

Langturstest af Kia Sportage: Den overbeviser på Autobahn, i byen og i hjulsporet. Og ser godt ud

16. marts 2012 af Steen Bachmann

I 2011 kørte jeg til biludstillingen i Frankfurt i den hvide Sportage sammen med Thomsager, og det gik fint. Ved en marchhastighed på 150-160 km/t er her nogen rumlen fra dæk og vind­støj - men ikke mere end i en VW Tiguan. Retningsstabiliteten er fin, og de 16” alufælge leverer acceptabel komfort, mens dækkene fra Continental ikke fanger lastbilsporene i inderste vejbane på Autobahn. Udsynet er godt fremad (og knap så godt bagud), og stolene støtter godt og kan justeres efter behag.


Kia Sportage 2,0 CRDi Active interior
© bilmagasinet.dk

Jeg har tidligere kørt Sportage med den 1,7-liters diesel med 115 hk (den gav jeg også fem stjerner), mens vi her har den lille version af den 2-liters diesel. Den yder beskedne 136 hk, men med en letgående 6-trins manuel gearkasse og et moment på 319 Nm omkring 2.000 o/min går det fint over Kassel-bakkerne i sjette gear. En Tiguan passerer os godt nok op ad bakkerne (han må have kørt med den store version af VW’s 2,0 TDI), for Sportage 2,0 CRDI er ikke nogen Autobahn-ekspres, der kører fra hvad som helst. Men den går sine 180 km/t på toppen uden problemer, og der er ingen stive ben hos redaktionens seniorer ved ankomsten 650 km syd for Puttgarten.

Kia Sportage 2,0 CRDi Active interior
© bilmagasinet.dk


Standard er ratbetjent fartpilot og cd/radio med MP3/USB/AUX/iPod/Bluetooth, elspejle m/varme, sædevarme for og bag, 16” alu og alarm, mens test­bilen også har LED-kørelys, tagrælinger og tonede ruder. Sportage 2,0 CRDI med forhjulstræk må trække 2,0 ton, og firehjulstræk koster 30.000 kr. ekstra. Til den firehjulstrukne fås desuden 6-trins aut. gear til yderligere 30.000 kr.

Kia Sportage 2,0 CRDi Active
© bilmagasinet.dk

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.