2019 Kia Proceed profile red
2019 Kia Proceed

Proceed er lavere end Ceed Sportswagon, og så er den fra siden af bagfra helt anderledes end andre Kia-modeller. Særligt bagenden er speciel og domineres af den vandrette røde lygtestribe

Første test: Kia Proceed med vellykket bagdel

Ny Kia Proceed snobber op og vil lokke kunder til med flot design og mere luksus fremfor praktik og garanti. Læs Bil Magasinets første indtryk at Proceed her

18. januar 2019 af Mikkel Ryrsø & Mathias Brandt

Hvor er vi?

Bil Magasinet er inviteret til Barcelona, hvor Kia præsenterer den nye Proceed.

Kia Proceed er en helt ny karosserivariant fra koreanerne, der har den specielle ’shooting-brake’-form, hvor taglinjen falder som på en coupé.

Motorerne er som i resten af modelprogrammet, og det er da også bilens specielle design, der for alvor skal trække kunderne ind i butikken. Kunder, som måske tidligere ville skele til et mere eksklusivt tysk mærke, eller købe den almindelige Ceed stationcar, håber Kia at kunne lokke til Proceed.

Proceed giver mindre bil for flere penge

De klassiske Kia-dyder som god pris og lang garanti skal altså sættes på bagsædet, mens lækkert design, udstyr og køreegenskaber skal i førersædet.

I Proceed får man mindre plads i kabinen og mindre plads i bagagerummet end i Ceed Sportswagon – til gengæld koster den 10.000 kroner mere end en tilsvarende Ceed Sportswagon. 

Det er ikke alverden, men det kan alligevel løbe op. Proceed’en fås nemlig kun i det højeste udstyrsniveau GT Line. Så går man fra en Ceed Sportswagon 1,4 benzin i det mellemste udstyrsniveau til en Proceed med samme motor, skal man af med 35.000 kroner mere.

Fronten af Proceed er, som vi kender den fra de almindelige Ceed-modeller og har den karakteristiske grill.

Hvem er konkurrenterne til Kia Proceed

Kia ser selv Proceed som en mellemting mellem de klassiske biler i Golf-klassen som den almindelige Ceed, Ford Focus, Renault Megane og de dyrere premium-biler som Audi A3, Mercedes CLA osv. Til sammenligning koster en Mercedes CLA Shooting Brake fra 403.000 kroner, så der er stadig mange penge at spare, hvis man vælger Kia frem for Mercedes.

Motorprogram i Kia Proceed

Den kraftigste Proceed hedder GT. Den er udstyret med en 1,6-liters T-GDi-motor, som yder 204 hk og har et drejningsmoment på 265 Nm. Proceed GT kan for første gang også kombineres med Kia’s 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse, som kan styres ved hjælp af skiftepaler bag rattet.

ProCeed GT-Line kommer med tre forskellige motorer. Benzinmotorerne tæller en 1-liters T-GDi-motor med 120 hk og den nye 1,4-liters T-GDi-motor med 140 hk. Standard kommer de med Kia’s 6-trins manuel gearkasse. Proceed med 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse fås kun i kombination med 1,4-liters T-GDi-motoren.

Proceed fås også med en ny 1,6-liters CRDi-diesel med 136 hk. Den kan ligeledes kombineres med enten en 6-trins manuel gearkasse (standard) eller en 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse.

Vælges Proceed med den 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse kommer den samtidig med et “Driving Mode Select-systemet”, hvor føreren kan vælge mellem ‘Normal’ og ‘Sport’. I ‘Sport’ bliver Proceed’s styretøj mere kontant og speederresponsen skærpes. 

Kabinen i Proceed er også, som vi kender det fra søstermodellerne i Ceed-rækken. Kvaliteten af langt de fleste materialer er god, og Proceed’en, der kun fås i det højeste udstyrsniveau GT Line, føles lækker. Det lækre fladbundede rat er standard i de sportslige GT-modeller samt modeller med GT Line-udstyr.

Rummelighed i Kia Proceed

Proceed’s bagagerum sluger 594 liter bagage. Til sammenligning har en med en almindelig Kia Ceed rumme 395 liter og en Ceed stationcar 625 liter.

Sikkerhedsudstyr

Kia Proceed kommer standard med seks airbags. De standard monterede sikkerhedssystemer omfatter fjernlysassistent, træthedsregistrering, vognbaneassistent med frontassistent til undgåelse af kollisioner.

Proceed-modeller med dobbeltkoblingsgearkasse har yderligere standard sikkerhedsudstyr i form af intelligent fartpilot med start-stop-system og Lane Following Assist, som følger de forankørende køretøjer i trafikken og registrerer vognbanelinjerne, så bilen bliver i sin vognbane på motorvejen. Ved hjælp af radarsensorer styrer systemet acceleration, opbremsning og styretøj for at opretholde en sikker afstand til det forankørende køretøj. Lane Following Assist fungerer mellem 0 og 180 km/t.

Andre tilgængelige teknologier omfatter advarsel om biler i den blinde vinkel, Rear Cross-Traffic Collision Warning, intelligent parkeringsassistent og fodgængerregistrering med mærkbare advarsler i rattet, når det gælder frontassistenten til undgåelse af kollisioner.

Hvornår kommer Kia Proceed til Danmark

Bilen er tilgængelig hos de danske Kia-forhandlere fra slutningen af januar 2019.

Priser på Kia Proceed GT og GT-Line

Priser på Kia Proceed (Benzin)

Kia ProCeed GT-Line 1,0 (120 hk): 279.999 kr.

Kia ProCeed GT-Line 1,4 T-GDi (140 hk): 294.999 kr.

Kia Proceed GT 1,6 T-GDi (204 hk): 349.999 kr.

Merpris for Kia’s dobbeltkoblingsgearkasse (DCT) 23.000 kr i GT-Line og 13.000 kr i GT.

Priser på Kia Proceed GT-Line (Diesel)

Kia Proceed GT-Line 1,6 GRDi (136 hk) 294.999 kr.

Merpris for Kia’s dobbeltkoblingsgearkasse (DCT) 33.000 kr. 

Væsentligt udstyr i Kia Proceed GT-Line


17" alufælge
Større bremseskiver foran
Parkeringssensor
El-foldbare sidespejle m. LED blink
Mørktonede ruder
GT-Line sidespejle i sort højglans.
GT-Line kølergrill
GT-Line for- og bagkofanger
GT-Line skørter
Dobbelt afgangsrør (uden funktion)
Elektronisk håndbremse
Luftdyser (bag)
8" touchskærm m. navigation
GT-Line kabine (sæder i stof/kunstlæder)
Alu-pedaler
Fladbundet rat med skiftepaler og kontrastsyninger

Væsentligt udstyr i Proceed GT (udover GT-Line)

18" alufælge

GT-undervogn
Fuld LED forlygter
GT kabine (sæder i læder/ruskind)
El-lændestøtte
GT-dørbeklædning indvendigt
Smartkey og startknap
Dobbelte afgangsrør

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...