Kia Picanto test priser

Kia Picanto - Test og priser på den fine mikrobil

Vi tester og gennemgår Kia Picanto, der hidtil har været en god oplevelse i mikrobilsklassen. Læs vores gennemgang og find ud af, hvordan den kører, hvor meget den koster, og om du bør overveje at købe en.

22. januar 2023 af Frederik Hauschildt, Mikkel Østrup-Jeppesen

Test af Kia Picanto

Af Frederik Hauschildt (2021)

Kia Picanto har hidtil tilbudt en af de bedste oplevelser i mikrobilsklassens til tider middelmådige indtryk. Naturligvis er der sparet på blødt plast og støjdæmpning, men set i forhold til den lave pris er kompromisset næsten usynligt.

Den ellers veludstyrede bil fik i 2020 fået en yderligere digitalisering både i centerkonsollen og i instrumenteringen.

Nu kan du få den charmerende mikrobil med en større 8” trykskærm og en 4,2” LCD-skærm til instrumentering og kørecomputer, hvis du vælger udstyrsniveauet Prestige eller derover.

Indbygget navigation er ekstraudstyr på Prestige og op, men med Android Auto og Apple Carplay standard for de samme udstyrsniveauer er det ikke noget, man savner. Skærmen reagerer hurtigere end i forgængeren.

Kia Picanto test priser
© Kia

Hold dig fra robotgear

Testbilen var udstyret med den anden nyhed, der er kommet til Picanto: Et robotgear med fem trin i stedet for den tidligere 4-trins automatgearkasse. Gearkassen er en automatiseret manuel gearkasse, der skifter gear for dig.

Det betyder, at bilen mister mange af de fordele, der kommer med automatgear. Gearkassen skifter uhyre langsomt, og man kan tydeligt mærke, når bilen tager koblingen for at skifte gear.

Desuden er gearkassen nem at få på det forkerte ben, om man prøver eller ej: Pludselige accelerationer, som en bybil ofte kommer ud for, er uforudsigelige og samlet set ukomfortable. I den manuelle Picanto mangler den lille 1-liters på tre cylindre ikke kræfter.

Den nye gearkasse gør derimod bilen sløv, og 0-100 tiden er forøget med 2,4 sekunder. I testperioden var benzinøkonomien desuden uimponerende cirka 17,5 km/l, altså 1 km/l under det angivne WLTP-tal. Den eneste fordel, der følger med robotgear, er en ekstra siddeplads på bagsædet, som ellers er samme størrelse.

Vi synes:

Picanto er fortsat en god bil til prisen, men dette robotgear bør undgås.

Danske priser på Kia Picanto 2023

Kia Picanto, 1,0, 67 hk, afgift 550 kr., km/l 19,6, CO2 115 (g/km) - fra 124.900 kr.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...