For smart et logo?
I 2021 fik Kia et nyt smart logo, men forvirringen er total, da mange tilsyneladende læser logoet som KN og ikke aner, hvilket bilmærke det er. Det resulterer i en række potentielle kunder der søger efter KN car i stedet for Kia på nettet.
Google-resultater viser, at folk har søgt efter "KN car" eller "KN car brand" i lande som Storbritannien, Canada, Australien. Allerværst er det i USA, hvor over 30.000 har søgt efter "KN car". Andre søgninger inkluderer "KN car brand price," "KN SUV," og "KN car brand electric." Samtidig er der flere tråde på Reddit om "KN car model?" med billeder af Kia-modeller under overskriften.
Et andet logo, som de færreste danskere nok kan genkende, er Nio's. Men mærket er faktisk landet i Danmark. Vi har testet deres første bil her i landet, der er gjort klart til, at batteriet nemt og hurtigt kan skiftes.
Viser at folk er interesseret
Det er sket så ofte på Google, at de automatisk ændrer søgningen til Kia, når man skriver KN. De 30.000 amerikanere er dog ingenting i forhold til, at Kia er blevet søgt efter 1,8 mio. gange.
Forbrugere er altså så interesseret i Kias modeller, at de er ligeglade med, hvilket bilmærke der har produceret dem.
Folk forsøger i kommentarerne til tweetet at "fikse" designet af logoet, så der igen står Kia, bl. a. ved at tilføje en streg, så der er et tydeligt A eller adskille prikken over i'et fra resten af logoet.