© Kia

Første test: Elektrisk e-Soul med lang rækkevidde

Med teknikken fra den populære Kia e-Niro lander e-Soul i Danmark. Modsat det kedelige design på e-Niro byder e-Soul på mere funky og udfordrende linjer – både ude og inde.

12. april 2019 af Jacob Dalby

Hvor er vi?

Præsentationen af Kia e-Soul finder sted hos Kias europæiske hovedkontor i Frankfurt. Herfra er der nem adgang til bykørsel, snoede landeveje og endda motorveje uden hastighedsbegrænsning. E-Soul topper ved 175 km/t.

© Kia

Hvad er nyt i Kia e-Soul?

Takket være det større batteri på 64 kWh er rækkevidden markant forbedret. Den forrige Soul EV er opgivet til 250 km på en opladning baseret på den gamle, noget optimistiske, NEDC-målestandard. Den nye e-Soul er opgivet til 452 km efter den mere realistiske WLTP-standard.

Heldigvis har Kia holdt fast i det funky design. Kasseformen, de helt smalle LED-forlygter og LED-lysstriben, der næsten omkranser bagenden, giver e-Soul charme og karakter. Den meget lodrette bagende går dog udover pladsen i bagagerummet, der kun rummer 315 liter. I levende live synes vi især fronten er ret vellykket.


Er kabinen også funky?

Kabinen har fået en overhaling med den nye og mere effektive 10,3 tommer infotainmentskærmen. Med den nye skærm bliver e-Soul den første Kia i Europa med et nyt system for smart opkobling (UVO Connect). Med en app på din smartphone kan du blandt anden fjernstyre klimaanlægget samt se batteriniveau og styre opladning.

© Kia

Hvem er konkurrenterne?

Der er endnu ikke så mange elbiler på markedet, med en rækkevidde der rent faktisk kan bruges til noget, i denne prisklasse. Der er dog ingen tvivl om, at markedet snart vil eksplodere med alternativer. For nu er det den lidt mindre Hyundai Kona Electric, som e-Soul deler teknik med, der står først for.


Hvornår lanceres Kia e-Soul?

Den nye Soul kommer kun til Europa som ren elbil. De danske forhandlere introducerer Kia e-Soul i slutningen af april, men Kia Danmark har ikke priserne klar endnu. Med stor sikkerhed kommer e-Soul til at stå stærkt, når vi ser på pris kontra rækkevidde på ren el. Vi forventer en pris lidt under Kia e-Niro, som starter ved 335.000 kr. for den store batteripakke.

© Kia

Vi synes...

Læs vores fulde test med køreoplevesen i næste nummer af Bil Magasinet.

Bil Magasinet var inviteret af Kia Danmark

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...