Australsk politi kia stinger

Fartsyndere se jer for! Panserne har fået en Kia Stinger

Det er med at holde sig til fartgrænserne, hvis du ikke vil fanges af en af de 200 nye Kia Stinger, der står klar til at fange trafiksyndere i Queensland

7. juli 2018 af Mathias Brandt

Australsk politi har altid været kendt for at køre i Ford Falcon og Holden Commodore, men i Queenlands er det nu slut. 

Myndighederne har nemlig valgt at skifte hele sin politiflåde ud med den sydkoreanske Kia Stinger. I løbet af denne uge vil de første 50 biler begynder at patruljere vejene, og inden året er omme, vil der være omkring 200 politi-Kia’er på vejene.

Der skal selvfølgelig være kræfter nok, så man kan fange selv de hurtigste fartsyndere – derfor er valget også faldet på den store Kia Stinger GT, der er udstyret med en 3,3-liters V6’er der yder 370 hk. Med en topfart på 270 km/t og en 0-100-tid på 4,9 sek. skal færdselspolitiet nok kunne følge med.

Australsk politi kia stinger

Udvendigt er bilen udstyret med obligatoriske udrykningslys på toppen samt et sæt effektive nummerplade-skannere. De er ligeledes folieret med Queensland politis logo, skrift og farver.

”Stinger håndterede alle udfordringer super godt og fik topkarakter i alle de tilbagemeldinger, vi fik fra vores politiofficerer,” fortæller færdselspolitikommissær, Mike Keating til News.com.au og tilføjer: 

”Det er første gang, vi nogensinde har haft en udenlandsk bil til at varetage disse opgaver.”

Australiere valgte Kia

Eftersom Holden og Ford ikke længere producerer biler i Australien og Ford Falcon og Holden Commodore er udgået, var politiet i Queensland tvunget til at se i andre retninger. 

Kia så dette hul i markedet, og øjnede en mulighed for at snuppe en god bid af markedet for politibiler – og det har nu lønnet sig. 200 Kia Stinger er højst sandsynligt en hel del flere Stinger, end Kia nogensinde kommer til at sælge i Danmark.   

Australsk politi kia stinger

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.