2019 Kia e-Niro EV front
2019 Kia e-Niro

Eldrevet Kia med rækkevidde på 485 km på vej til Danmark

Kia e-Niro har officielt en rækkevidde på næsten 500 km i den nye og mere realistiske WLTP-norm

19. september 2018 af Steen Bachmann


Kia e-Niro er angivet til en rækkevidde på op til 485 km på en enkelt opladning, når den kommer til salg i Europa i slutningen af 2018. Bilen præsenteres på 2018-udgaven af biludstillingen i Paris, hvor Bil Magasinet som sædvanlig deltager.

Den europæiske godkendelse i henhold til WLTP-cyklussen ved blandet kørsel på 485 km er sket med det store batteri på 64 kWh. 

I WLTP-testcyklussen med bykørsel har e-Niro en rækkevidde på op til 615 km på grund af evnen til at genbruge energi fra nedbremsninger. 

e-Niro kan lade op til 100 kW

Med en 100 kW hurtiglader tager det 54 min. at oplade batteriet fra 0 til 80 pct. af kapaciteten. 

Bilens standardmæssige batteripakke på 39,2 kWh er også blevet testet, og den giver førerne en rækkevidde uden emissioner på op til 312 km på en fuld opladning (ved blandet kørsel i henhold til WLTP). 

2019 Kia e-Niro
2019 Kia e-Niro

Modeller med 64 kWh-batteripakken har en motorydelse på 204 hk og et drejningsmoment på 395 Nm. Det giver en 0-100-tid på 7,8 sek. 

Med den mindre batteripakke på 39,2 kWh kombineret med en 136 hk/395 Nm motor er 0-100-tiden 9,8 sek. 

Forhjulstrukken Kia

Ligesom Niro Hybrid- og Plug-in Hybrid-versionerne er e-Niro forhjulstrukket.

Systemer til at opsamle energi fra nedbremsninger, friløb og en effektivitetsassistent, der aflæser vej og rute, er med til at sænke forbruget. 

e-Niro er omfattet af Kia's garanti på 7 år/150.000 km., hvoraf de første tre år er uden km-begrænsning. Garantien dækker også batteripakken og elmotoren.

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.