© bilmagasinet.dk

Detroit: Kia med bud på fremtidens MPV

Mågevingedør, teaktræsgulv og mere sexet ydre skal give biltypen et løft

10. januar 2011 af Steen Bachmann

Kia Motors præsenterer et ambitiøst forslag til fremtidens familiebil på NAIAS-udstillingen i Detroit. Tanken er at gøre de traditionelt firkantede MPV'er mere sexede ved at lægge forruden lidt ned, og give designet et aggressivt løft - uden at gå på kompromis med rummelighed eller brugbarhed.

"Vi følte ærligt talt, at biltypen trængte til nytænkning, for det er jo ikke nok, at alle bare kalder deres MPV'er 'sporty', når enhver kan se, at de stadig bare er firkantede klodser," siger Tom Kearns, Chief Designer for Kia Motors America. "I stedet for at droppe den firkantede form vil vi hylde den, ligesom vi tidligere har gjort med Kia Soul."

© bilmagasinet.dk

Kias amerikanske afdeling har tænkt bilen som et rullende socialt eksperiment for Facebook-generationen. Stolene i 2. sæderække kan vendes, så man har et mødested for op til fem personer. Når man ikke gider tale med dem bagest længere, kan man så dreje stolene tilbage.

Ambitiøs konceptbil
Motoren er Kias nye 4-cylindrede 2,0-liters Theta II benzinturbomotor med direkte indsprøjtning og en ydelse på 285 hk. Den har ifølge Kia ydeevne som en stor V6'er, men forbrug som en 4-cylindret motor.

Konceptbilen er målrettet mod det amerikanske marked og er kun et forslag, men Kia har tidligere demonstreret, at der ikke behøver være langt fra mærkets konceptbiler til en produktionsudgave.

© bilmagasinet.dk

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...