Danske priser på Kia's mest solgte SUV

Priserne på den faceliftede Kia Sportage er nu offentliggjort. Den kommer blandt andet i en mild-hybrid-version med 185 hk, der kan fås til under 400.000 kr. Få hele overblikket hér

29. august 2018 af Mathias Brandt

Kia Sportage: Modelprogram

I den kommende weekend den 1. og 2. september lancerer KIA den nye forbedrede Sportage. Den nye Sportage introduceres i form af to udstyrsvarianter – en Advance model og en Intro model.

Prisen på den nye Sportage starter fra kr. 344.999 kr. for en 1,6 T-GDI Advance med bl.a. 7” navigation, sædevarme i for- og bagsæder, 2-zoners fuldautomatisk klimaanlæg, luftdyser v. bagsæder, regnsensor, 17” alufælge, LED kørelys foran, aut. lyslængderegulering, aut. nedblændeligt bakspejl, Apple CarPlay og DAB+ radio.

For bare 11.991 kr. kroner mere får man intro modellen med yderligere ekstraudstyr for over kr. 50.000 kr.

Nye designdetaljer

Opdateringerne af Sportagens udvendige design omfatter nye kofangere foran og bagpå inklusiv nye for- og baglygter.

GT-line modellen får ny kølergrill i sort højglans, bundskjold i sort højglans og sølv samt mørke kromindlæg på sidepanellister og bagklap. Modellen er nu udstyret med et bagpanel med dobbelt udstødning og tågeforlygter i et nyt design.

Kia Sportage kan bestilles i 10 forskellige farver, hvoraf de 5 farver er helt nye; Cosmo Blue, Blue Flame, Dark Penta Metal, Lunar Silver og Copper Stone.

Nyt opdateret interiør

Interiøret byder på et nyt rat, en forbedret instrumentenhed og nyt tofarvet indtræk i sort og grå frem for det tidligere ”two-tone grey”. GT-line modellen fås med nyt tofarvet læderindtræk i sort og grå eller helt sort læderindtræk med røde detaljer som ekstraudstyr.

Nye udstyrsmuligheder

Alle modeller er som standard udstyret med LED forlygter og træthedsregistrering. Herudover er der nye muligheder for fabriksmonteret udstyr – Around View Monitor, elektronisk P-bremse, rammeløst 8” infotainment system og på modeller med DCT og automatgear er der mulighed for at tilkøbe adaptiv fartpilot.

Kia Sportage prisliste - Advance udstyrsniveau

Sportage med benzinmotor

Kia Sportage 1,6 (177 hk): 344.999 kr. 

Sportage med dieselmotor

Kia Sportage 1,6 (115 hk): 314.999 kr.

Kia Sportage 1,6 (136 hk): 324.999 kr.

Kia Sportage 1,6 DCT (136 hk): 344.999 kr. 

Sportage med dieselmotor og mild hybrid-system

Kia Sportage 2,0 Mild hybrid 4WD (185 hk): 399.999 kr.

Kia Sportage 2,0 Mild hybrid 4WD aut. (185 hk): 429.999 kr. 

Motorudvalg til Kia Sportage

Hvis du vil have en benzinmotor i din Sportage, findes der kun én mulighed. Det er en 1,6 liters turbo benzinmotor med 177 hk, som stammer fra den tidligere Sportage, men er blevet opdateret med et benzinpartikelfilter.

I den gamle Sportage var den mindste dieselmotor en 1,7-liters, men den er blevet erstattet af en ny 1,6 liters dieselmotor, der leverer hhv. 115 hk og 136 hk. Vælger du den med 136 hk, kan den også fås med firehjulstræk og Kia’s dobbeltkoblingsgearkasse, DCT.

Kia Sportage med mild-hybrid-system

Største nyhed er den nye nye 2,0-liters dieselmotor med et mild-hybrid-system. Den kan også fås med firehjulstræk og Kia’s nye 8-trins automatgearkasse, som vi kender det fra Kia Stinger.

Det primære formål med hybridteknologien i denne bil er at supportere motoren i acceleration, og dermed fratage noget af belastningen. Foruden at begrænse emissionerne, vil dette også give en bedre acceleration.

Drivlinien er udviklet til at gøre forbrændingsmotoren mere effektiv under kørsel ved hjælp af elektricitet, der leveres og genindvindes under kørsel uden at føreren bemærker det.

Systemet styres af en avanceret elektronisk styreenhed, som beregner den mest effektive anvendelse af den tilgængelige energi under hensyntagen til den resterende strøm på bilens batterier.

Batteriydelsen kan også anvendes til en ny start-stop-funktion mens bilen er i bevægelse. Hvis batteriet er tilstrækkeligt opladt, standses forbrændingsmotoren automatisk ved deceleration i gear og ved opbremsning. Derefter kan MHSG diskret starte motoren igen – og naturligvis når føreren træder på speederen.

Den nye mild-hybrid motor forventes at reducere emissionerne med op til 4% i henhold til WLTP målemetode

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.