Jeep Compass 4xe i sandet ved stranden kører hurtigt
© Søren Juul

Jeep satte salgsrekord i Danmark i 2021: Nu er der mere udstyr i deres plugin-hybrider

Jeep har hævet salget med 158% i år 2021 - det markerer en rekord for det italiensk-ejede amerikanske mærke.

3. januar 2022 af Frederik Hauschildt

Gang i salget hos Jeep

Jeep har i 2021 fået gang i salget af de plugin-hybrider, som mærket debuterede i løbet af 2020. Modellerne Compass og Renegade, begge i 4xe-versionen, er samlet set solgt i 650 eksemplarer i 2021. Det har bidraget til, at Jeep i 2021 har solgt 158 pct. flere biler end det forgangne år - og flere biler, end nogensinde før i Danmark.

I 2021 havde vi den genopladelige Jeep Compass med i en stortest i august-nummeret, 2108. Her udmærkede den sig blandt andet ved, at have et stærkt og mærkbart elektrisk system, og et højt udstyrsniveau til prisen.

Jeep Renegade 4xe i bladene i skoven står stille grøn forfra
© Jeep

Nye udstyrsniveauer

Fra 2022 vil både Compass og Renegade udbydes i nye udstyrsniveauer, og takket være en justering i afgiften, også til nye priser: Tidligere hed standardudstyret på Compass 4xe Longtitude, og kostede fra 320.000 kr. 

Nu hedder den Night Eagle, og koster fra 369.000 kr. Her er dog også skruet op for udstyret: Alufælgene er vokset fra 17" til 18", og den digitale instrumentering er også blevet større.

Renegade 4xe følger samme tendens. Her er prisen steget fra 290.000 kr. for indstigningsmodellen, Limited, til 327.000 kr. Udstyret er dog imidlertid uændret. Mellemudstyret, S, er fjernet, og tilbage står topudstyret, Trailhawk, der kommer med offroad-dæk, nøglefri betjening og 240 hk.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...