Hackere overtager kontrollen med en Jeep Cherokee

Hvor svært tror du, det er at hacke en bil og overtage kontrollen med den? Ikke særligt svært, åbenbart, som denne video viser.

23. juli 2015 af Christian Thestrup

Du kommer kørende i din nye bil. Pludselig går bilens blæsere igang. Radioen tænder, lyden ryger op på fuld styrke, og viskerne går i gang. Og så begynder rattet at dreje - helt af sig selv.

Det lyder næsten som en scene fra en Stephen King-film, men det er faktisk taget fra virkeligheden. For at vise, hvor sårbare nyere biler med masser af elektronik kan være over for angreb, prøvede to hackere nemlig at overtage kontrollen med en Jeep Cherokee, mens den blev kørt af en journalist fra magasinet Wired. Bilen var helt standard, og hackerne sad hjemme i sofaen - udstyret med labtops, en internet-forbindelse og et lille hjemmelavet computer-program.

At det overhovedet kan lade sig gøre skyldes, at Cherokee er koblet op til internettet. Og da hackerne havde fundet et sikkerhedshul i bilens software, kunne de sidde derhjemme og styre bilens funktioner, uden at chaufføren havde en chance for at gøre noget. Jeep nu har lavet en opdatering, som de opfordrer alle ejere af deres til biler til at aktivere i deres biler. Om der findes lignende huller i softwaren hos andre bilproducenter er ikke til at vide, men det er netop derfor, at hackerne lavede dette lille forsøg: For at få bilproducenternes øjne op for, hvor nemt det kan være at lege med sikkerheden i deres biler. 

Jeep understreger dog, at det Uconnect-system, som er skyld i, at den amerikanske Jeep kan hackes, ikke findes i Europa - hverken hos Jeep, Chrysler eller Fiat.

Se videoen her nedenfor - og klik her for at høre Bil Magasinets chefredaktør Mikkel Thomsager fortælle om sikkerhedsproblemet i Radio 24syv

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.