De danske Jaguar-forhandlere får de første eksemplarer af den eldrevne I-Pace til landet i løbet af sommerferien, men Bil Magasinet har allerede været bag rattet af en forserie-bil på Trösta Park uden for Stockholm.
Her tæsker vi den gennem keglebanen, kører undvigemanøvre med 120 km/t og giver generelt noget GAS, som Steen Bachmann siger i videoen her (eller 'strøm', eller hvad det nu hedder i en elbil).
Du får en fyldig rapport af I-Pace's egenskaber under pres, og hvordan en så tung bil opfører sig, når den skal skifte retning i høj fart mellem kegler med 25-40 meters afstand, i et kommende nummer af Bil Magasinet.
Få tre numre af Bil Magasinet for 99 kr. Tjek tilbuddet her
Uden at afsløre for meget, kan vi bekræfte, at I-Pace er sjovere end andre elbiler på markedet, og at den kan andet end at køre lynhurtigt ligeud.