Jaguar XJ i forklædning
Jaguar XJ i forklædning © bilmagasinet.dk

Spionfoto: Jaguar XJ på Fyn

Læser i gammel Kadett C fanger prototype ved Storebælt

11. maj 2009 af Mikkel Thomsager

Motorvejen, Odense, 5/5 2009

Hej Bil Magasinet.

Vi mødte bilen på den fynske motorvej lige efter Storebæltsbroen, og vi fulgtes ad til et godt stykke efter Odense. Vi blev lidt overraskede, da han lod os overhale flere gange og tage alle de billeder, vi kunne. Han kunne nemt bare have cruiset videre, da vi kørte i en gammel ombygget Kadett C fra 77, som vi skulle til udstilling med i Fredericia.

Jeg opdagede først, da jeg kom hjem og fik lagt billederne på computeren, at på
nogle af de sidste billeder kan man se passageren sidder han og filmer vores bil, som
forøvrigt vandt en stor pokal for bedst innovation, ved udstillingen i Fredericia. Men sådan er vi vel alle i sammen en smule bilnørder.

I får lige et billede med af Kadett'en. så ved du hvad jeg mener.

Passageren i Spion-Jaguar filmede vores bil
© bilmagasinet.dk Passageren i Spion-Jaguar filmede vores bil


Mvh Felix.

_____________________________________

Hej Felix.

Det er formentlig den nye Jaguar XJ - igen - på vej hjem fra vintertest i Nordsverige. Tommi Sørensen så selv samme bil (tjek registreringsnummerer), næsten samme sted, et par uger før dig. Se hans billeder her. 

I samme artikler kan du se det hidtil eneste officielle foto, som er et teaser-billede af bilen set oppe fra. Det først rigtige foto må være lige på trapperne.  

Tak for billedet af din egen bil, den ser superfed ud. Flot, at I vandt.

Mikkel Thomsager, Bil Magasinet

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...