Jaguar har virkelig gang i udvidelsen af sit modelprogram. Seneste skud på stammen er Jaguar E-Pace, der er en kompakt SUV med fem sæder.
Ifølge Jaguar, forsøger de at forene dynamiske køreegenskaber med en rummelig og praktisk firehjulstrækker. Det udvendige design er inspireret af sportsvognen F-Type og kendetegnes ved den markante Jaguarfrontgrill, muskuløse proportioner, korte udhæng og kraftfulde bagende.