hyundai tucson plugin hybrid
Hyundai Tucson


© Søren Juul

Hyundai Tucson: Power-hybrid dur på langfart

Hyundai Tucson som plugin-hybrid har fået meget ros i Bil Magasinet, men hvordan klarer den sig på langfart? Læs testen her, hvor vi også gennemgår priser

19. april 2022 af Frederik T. Frey

Hyundai Tucson plugin-hybrid

Hyundai Tucson har gået sin sejrsgang her på Bil Magasinet og høstet roser så godt som alle steder, den har optrådt.

Der var alligevel tale om en stress­test af en vis kaliber, da jeg med fuld tank og opladet batteri satte kursen mod Skagen fra København. Stressfaktoren lå i, at opladningshybridens batteri på 13,8 kWh ville løbe tør for el længe før, jeg krydsede Lillebæltsbroen.

På Fyn holder jeg en spisepause, hvor jeg samtidig lader koreaneren få 45 minutter med ladestik i siden. Under hele turen bemærker jeg, at Tucson aldrig kører sit batteri helt i bund, så den konstant har elassistance til for eksempel igangsætning.

Med en samlet systemydelse på 265 hk og 350 Nm har Tucson PHEV et konstant og overbevisende kraftoverskud – særligt til mellemaccelerationer og overhalinger. Køres Tucson kun på el, er den opgivet til 62 km – men på motorvejen hjælper elektriciteten som assistance til turbobenzinmotoren, og meget af tiden kommer den eneste støj fra vind og vej.

Læs også: Her er de mest interessante plugin-hybrider i 2022

hyundai tucson phev

Hyundai Tucson nåede selvfølgelig til Skagen.

© Frederik T. Frey

Hyundai Tucson kører bedst med el på

Fra min førerplads har jeg rig lejlighed til at nyde den velsammensatte kabine, der er et overflødighedshorn af fine løsninger og lækre materialer.

Testbilen har næstdyreste udstyrs­niveau Advanced og hertil Læder-, Deluxe- og Fører-pakker spækket med sikkerhedsudstyr som 360-­graders kamera og blindvinkelassistent med kameravisning i de digitale instrumenter. Som ekstra lir har testbilen også fjernbetjent parkering – en feature til 5.995 kr.

Tucson består naturligvis sin stresstest, men det er tydeligt, at den høje koreaner har det bedst med rigelig kapacitet på batteriet – ikke kun af hensyn til det samlede brændstofforbrug, men også fordi kørslen bliver mere jævn

Vi synes

Tucson står utrolig stærkt i sin klasse. Ekstraudstyret er lækkert, men ikke nødvendigt.

Testbilen: Hyundai Tucson 1,6 T-GDI PHEV 4WD Advance Aat.

  • Pris: Fra 379.995 kr.
  • Testbil med ekstraudstyr: 442.470 kr. (2021)
  • Årlig afgift: 680 kr.
  • Ydelse: 265 hk og 350 Nm
  • Topfart: 191 km/t
  • 0-100 km/t: 8,2 sek.
  • Rækkevidde på el (WLTP): 62 km
  • Mål: 450/187/165 cm L/B/H
  • Vægt: 1.893 kg
  • Last: 522 kg
  • Påhæng: 1.350 kg
  • Bagagerum: 558-1.721 liter

Danske priser på Hyundai Tucson

Alle varianter kommer med den samme drivlinje og firehjulstræk. Dermed er eneste forskel, hvor højt et udstyrniveau Hyundai har smidt i bilen.

  • 1,6 liter T-GDi Plugin-hybrid, 265 hk, 4WD, Pure udstyrspakke, aut. gear
    - 329.995 kr.

  • 1,6 liter T-GDi Plugin-hybrid, 265 hk, 4WD, Essential udstyrspakke, aut. gear
    - 344.995 kr.

  • 1,6 liter T-GDi Plugin-hybrid, 265 hk, 4WD, Advanced udstyrspakke, aut. gear
    - 379.995 kr.

  • 1,6 liter T-GDi Plugin-hybrid, 265 hk, 4WD, N line udstyrspakke, aut. gear
    - 394.995 kr.

Læs også: De mest interessante elbiler på det danske marked

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...