Test: Kan man løbe i en bobbel med udstødning fra en brintbil?

Hyundai gennemfører marketing-stunt for at bevise, at der kun kommer vanddamp ud fra brintbilen Nexo

9. oktober 2019 af Bil Magasinet


Brintbilen Hyundai Nexo sender kun vanddamp ud af udstødningsrøret. Derfor burde man uden problemer løbetræne inde i en boble, der er sluttet direkte til udstødningen. Det viser en ny test, som Hyundai i Spanien netop har lavet med atleten Mireia Belmonte.

En video fra testen viser, hvordan den olympiske medaljevinder træner på et løbebånd inde i en boble, der er forbundet med udstødningsrøret fra en Hyundai Nexo.

Svømmer var klar på eksperimentet

Svømmeren Mireia Belmonte, der er blandt de bedste kvindelige svømmere i verden, tog udfordringen op.

”Fordelen ved Nexo og dens emissioner blev meget hurtigt tydelig. Først blev jeg chokeret over konceptet, men nu kan jeg sige, at det er et af de mest fantastiske projekter, jeg har deltaget i. At blive involveret i denne proces for at vise virkningen af at indånde emissioner fra en Nexo – det vil sige vanddamp og ilt – var en utrolig udfordring, som jeg er stolt af at have været en del af,” siger Mireia Belmonte i en pressemeddelelse.

Under hele testen blev Mireia Belmontes tilstand nøje overvåget af Dr. Vicente de la Varga Salto, direktør for Camde Sports Medical Center og hans team, som i øvrigt er stærke tilhængere af brintkraft som et godt alternativ til fossile brændstoffer: 

”For ud over at forhindre skadelige sundhedseffekter hjælper brint med at forbedre luftkvaliteten,” siger han.

Se videoen herunder.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.