Hyundai I20N bagfra blå I20 N
© Hyundai

Se prisen: Hyundai i20 N er klar til kamp mod Fiesta ST

Den er billigere end en Ford Fiesta ST og den er desuden benhård. Bilen der er tale om er den helt nye Hyundai i20 N, som præsenterer en attraktiv pris.

6. august 2021 af Emma Steensen

GTI-krydderi til hverdagen

Hvis dit liv også er blevet lidt for kedeligt og du savner lidt hverdagsspænding, så er én af de nye GTI'er sandsynligvis bilen for dig. Ford Fiesta ST har længe været sammenligningsgrundlag, netop når vi taler prisvenlig GTI-sjov, men nu er der kommet en ny dreng i klassen. 

Han hedder Hyundai i20 N, og det ekstra N repræsenterer både Hyundais egen testbane Namyang og den legendariske og berygtede racerbane Nürburgring i Tyskland. i20 N er altså ikke kommet for at følge med strømmen, men derimod kommer den lille hotte hatch med seriøs power og et brændende ønske om at overtage tronen. 

Hyundai I20N forfra blå I20 N
© Hyundai

Pæne priser

Priserne på den nye hurtige Hyundai er heller ikke sådan at kimse af. Den er hele 5.000 kr. billigere end Ford Fiesta ST, hvilket gør den til et attraktivt bud på en prisvenlig GTI-konge. Helt prisvenlig er den dog ikke, og med sine 289.995 kr. er den ikke ligefrem den oplagte førstegangsbil. 

Den turboladede 1.6 liters motor er dog ikke kun for de unge, men dens overall performance appellerer til et bredt publikum med pengepungen i den rette størrelse og ønsket om at krydre hverdagen med lidt ekstra sjov på landevejene. 

Hvis du bare ikke kan få nok af hårdslående Hyundai'er kan det være at storebroren, Hyundai i30 N, er noget for dig. Hyundai selv kalder i30 N for "en ny og bedre racerbil til sjov og til hverdag", og den er da også sporty både at se på og køre i.

Læs også: Alt om den kommende Ioniq 6

Hyundai I20N bagfra blå I20 N
© Hyundai

Udstyrsdilemma for Fiesta ST

Det har dog været muligt at erhverve sig en Ford Fiesta billigere end den nye konkurrent fra Hyundai. Den nu udgåede Ford Fiesta ST2 kunne du få noget billigere end i20 N, idet den kostede 268.067 kr. Nu går den imidlertid ikke længere og topmodellen Fiesta ST3 ender på 295.572 kr. Altså lige over 5.000 kr. dyrere end Hyundai i20 N.

Hvis du gerne vil vide mere om i20 N, kan du se videoen, hvis du ikke allerede har gjort det, lige her.

Hvis du derimod lige skal tjekke op på Ford Fiesta ST, kan du læse mere om netop den og hvorfor den er så populær, hvis du trykker lige her.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...