Rally med bind for øjnene?!

Forhindringsløb med bind for øjnene? Hyundai siger ikke nej til en udfordring!

17. januar 2021 af Emma Steensen

Forestil dig, at du skal manøvrere din bil gennem en smal forhindringsbane af kegler. 

Hvis du synes det lyder sjovt, så prøv at gøre med bind for øjnene, mens du bliver sprøjtet i hovedet med vand. Samtidig skal du prøve at høre efter, hvor din co-driver fortæller dig, at du skal køre hen. 

Hyundai Motorsport ser ud til at have kedet sig i vinter, lige som så mange andre motortosser, og er kommet på denne skøre idé, hvor de har taget et rallyteam og givet chaufføren bind for øjnene og sat co-driveren til at dirigere rundt på banen.

Hyundai Motorsport har klaret sig flot i international rally de seneste år og de har meldt deres deltagelse i den helt nye elektriske serie PURE ETCR, som bliver sat i søen her i 2021. 

Selvom det ser lidt fjollet ud og kan virke som et mærkeligt påfund fra Hyundai Motorsports side, er det faktisk en rigtig god øvelse for rallykører og co-driver, som tester deres indbyrdes kommunikation i bilen. 

Sjovt ser det ud, men hvis ud også har fået lyst til at prøve kræfter med blindekørsel ala Hyundais rallyteams, så sørg lige for at befinde dig på et lukket og privat område først.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...