Hyundai i30

Er du på jagt efter en solid hatchback står Hyundai klar med en frisk i30

Til Genève Motor Show planlagde den sydkoreanske mastodont at præsentere sin nye og faceliftede i30, der kommer til Danmark i løbet af sommeren

29. februar 2020 af Christian Birkekvist

Hyundai løfter sløret for den faceliftede i30. Den sydkoreanske bilproducent skulle have præsenteret i30 sammen med den nye version af lillebroren, i20 til Genève Motor Show, der ville have budt på lidt af hvert fra sydkoreaneren.

i30‘eren rammer de danske veje til sommer både som 5-dørs, stationcar og Fastback. Hyundai har givet den lille mellemklassebil lidt af et løft, der både byder på flere kræfter, nye opkoblings- og sikkerhedsfunktioner samt et opgraderet interiør.

Hyundai i30

Nye systemer øger sikkerheden

For at øge sikkerheden, kommer i30 nu med automatisk nødbremse, der både har cyklist- og fodgængergenkendelse, så den uopmærksomme bilist undergår at få ny kølerfigur. Kører man alligevel galt, ringer i30 selv op til alarmcentralen med eCall og oplyser, hvor bilen befinder sig, selv når passagerne ikke ved eller er i stand til at forklare, hvor de er. 

Den aktive blindvinkel-sensoren i kontrastyrer i30’eren, hvis føreren er ved at køre ind i en anden bil, der skjuler sig i den blinde vinkel. Sydkoreaneren advarer for trafik, der krydser bagved med stopfunktion. En god hjælp til føreren i parkeringssituationer, der betyder at bilen selv bremser når den bakker, hvis der kommer en anden bil på tværs. Men funktionerne fungerer kun, hvis bilen er udstyret med automatgear.

Har du lyst til at få flere fede bilnyheder? Så tilmeld dig vores abonnement. Lige nu får du 3 blade for kun 99 kr. Så hvad venter du på?

Hyundai i30

Nyt både indvendigt og udvendigt

i30 har fået helt ny front, der adskiller sig ved en ny grill, nye tågelygter samt nye LED-forlygter. Bagfra er der også store ændringer at se. Bagenden har fået særlige kromdetaljer og nye LED-baglygter, der sammen med de nye fælge giver Hyundai'en et nyt udtryk.

Kabinen byder på en ny og større touchskærm på 10,25” og Supervision Cluster på 7”, der giver en mere dynamisk instrumentering.

Hyundai i30

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...