hyundai prophecy bliver til ioniq 6

Hyundai Prophecy-konceptet danner basis for den kommende Hyundai Ioniq 6.

© Hyundai

Her er den: Dødlækkert el-koncept bliver til virkelighed!

Nye spionfotos viser, at selvom linjerne er intakte, så er hverdagen kommet i vejen for mange af detaljerne i Hyundai’s el-coupé.

17. november 2021 af Patrick Boje Jensen

Fra Prophecy til Ioniq 6

Da Hyundai viste konceptbil “Prophecy”, var det til stor begejstring. Selvom kurverne er blødere end den futuristiske Hyundai Ioniq 5, har de to blandt andet de pixelerede lygter til fælles. De lygter overlever i en form til produktionsmodellen af “Prophecy”, der får navnet Ioniq 6.

Den har vores partnermedie Automedia fanget under tests i Tyskland, og selvom den er godt pakket ind, giver det os alligevel en idé om, hvordan Hyundai Ioniq 6 kommer til at se ud.

© Automedia

Ingen selvmordsdøre

Designet er dog nedtonet gevaldigt, viser spionbillederne fra Automedia. Konceptet blev vist med omvendt åbnende bagdøre (såkalde “suicide doors”), men Ioniq 6 får helt almindelige døre. Samtidigt er hjulene rykket lidt længere ind på “kroppen”, så der kan blive plads til motor, batteri, bagage og lignende.

Der er ingen meldinger om drivlinen, men et godt bud er at kigge på Hyundai Ioniq 5, som fås med én motor og baghjulstræk med enten 170 hk eller 217 hk. Den firehjulstrukne udgave har 306 hk fra to elmotorer, og det virker meget sandsynligt, at Ioniq 6 også leveres med enten en eller to motorer. En N-version af Ioniq 5 er også på vej, formentlig med omkring 580 hestekræfter. Man kan jo håbe, at den drivline også ender i Ioniq 6, så kræfterne kan matche det sporty look.

Ioniq 6 lander på markedet i 2023.

© Automedia

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...