Hyundai flyvende bil

Hyundai og Uber bygger flyvende taxi

Uber’s planer om at bygge en flyvende taxi får luft under vingerne, nu hvor Hyundai slutter sig til projektet

7. januar 2020 af Christian Birkekvist

Flyvende biler lyder som en gang futuristisk snak taget ud af en Sci-Fi film, men fremtiden er nærmere end vi tror. 

Lige nu viser Hyundai deres prototype på en flyvende bil i Las Vegas. Den eldrevne, 4-personers, flyvende bil er udstillet på CES-udstillingen (Consumer Electronics Show) i denne uge. 

Den flyvende bil er designet til at lette og lande vertikalt med en rækkevidde på 100 km og en tophastighed på 290 km/t. Man kan suse gennem luften og nyde udsigten fra en højde på 300-600 m. 

Med de små, elektriske rotorer fordelt på den æggeformede kabine, vil den flyvende bil i følge Hyundai, larme mindre end en helikopter med forbrændingsmotor.

Hyundai flyvende bil

Første flyvende taxi i 2023

Foreløbigt er der behov for en pilot bag rattet, men på sigt skal den flyvende bil kunne styre sig selv, når den suser hen over himlen. Uber annoncerede deres skyhøje ambitioner om luftfart tilbage i 2016. 

Hyundai er den første bilproducent der hopper med på idéen. Planerne er at lancere flyvende biler i storbyer. Uber vil foretage testflyvninger i år. Og de sigter efter at lancere den første flyvende taxi allerede i 2023. 

Prisen på den flyvende bil kendes ikke endnu, men den bliver heller ikke tilgængelig for private lige i første omgang, da der ifølge Hyundai kræves for meget vedligeholdelse. 

Gennem Uber’s indtrængen i luftrummet, håber de på at blive “Amazon inden for transport”. Men markedet for luft taxier er endnu udefineret.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...