Hyundai drift-bus med 420 hestekræfter

Hyundai's H1 varevogn er næppe en drømmebiler for andre en murermestre, men med 420 hk og baghjultræk bliver det til en drift-bus, og hvem vil ikke gerne have denne. Se videoen her

26. oktober 2019 af Mikkel Thomsager

Minibus med V6 og 420 hk

Der er ikke meget køresjov over kassevogne og minibusser. Med mindre man bygger dem om med 420 hestes V6 motor og baghjulstræk, og det er netop hvad den australske Hyundai importør har gjort. 

Udgangspunktet for den heftige bus er Hyundai H-1 Travel, som normalt motoriseres af en 2,5 liters dieselmotor. Men de gæve Hyundai-folk fra Australien har udskiftet motoren med den 3,5 liters, V6 motor med biturbo, som vi i Danmark kender fra Kia Stinger.

19" hjul og fuld bus-kabine

Motoren er forbundet til baghjulene via en 8-trins automatgearkasse, med en perfekt vægtfordeling på 50/50 mellem for- og bagaksel. Det omdanner bussen til den perfekte drift-bus, som det fremgår af videoen herunder.

Karrosseriet er sænket, tuner-bussen har fået en heftig frontspoiler og den er monteret med et sæt 19" alufælge, som vi kender fra Hyundai i30 N.

Indvendig er bussen intakt, komplet med otte siddepladser.

Bussen er en ener, udelukkende bygget til reklameformål, så den bliver desværre heller ikke tilgængelig i danske Hyundai-butikker.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...