Premiere: Honda Jazz

Viser konceptbil i Paris, der varsler næste generation af den praktiske minibil

17. september 2014 af Steen Bachmann

Honda viser de første billeder af den næste Jazz, der får verdenspremiere i næste uge på 2014 Mondial de l‘Automobile i Paris.

Chassiset er nykonstrueret og designet lidt mere strømlinet og Honda Civic-agtigt. Jazz bliver 1,5 cm længere og får 3 cm længere akselafstand for at skabe mere plads i kabinen, og den nye model har fortsat brændstoftanken placeret centralt under kabinen for at skabe mere plads i bagagerummet. Hondas smarte bagsæder, der kan klappes op som biografstole, bliver fortsat standard i alle varianter.

Der kommer en ny 1,3 i-VTEC benzinmotor uden trykladning, og 6-trins manuel gearkasse bliver standard, mens trinløst CVT-gear kan tilkøbes. Undervogn og affjedring er også nykonstrueret.

Honda Jazz forventes til Danmark i sommeren 2015.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...