Japanske Honda har været nødsaget til at iværksætte en storstilet tilbagekaldelsesplan for mere end 3.600 danske Honda-ejere.
Tilbagekaldelsen skyldes en et sikkerhedsproblem med bilernes airbag.
I en situation hvor bilen er involveret i et sammenstød, hvor airbaggen udløses, kan airbaggen udløses så voldsomt, at airbaggen i sig selv kan udgøre en risiko for chaufføren og passagererne i bilen.
For at en airbag kan udløses, detoneres en lille sprængladning i et kammer, som får airbaggen til at folde sig ud på et splitsekund. Det er altså denne sprængladning, som man har konstateret er for kraftig. Som følge deraf kan udløsningsenhedens metalhus sprænges og slynge metalstykker ud gennem airbaggen og ud i kabinen.
Det kan resultere i alvorlig personskade eller i værste fald dødsfald. Ifølge Kim Steen-Hansen fra Honda Danmark, har der ikke være nogen danske bilister involveret i uheld af denne karakter.
Hvordan skal danske Honda-ejere forholde sig?
"Vi har sendt et brev til alle berørte ejere. De skal kontakte det lokale Honda værksted og få booket en tid." udtaler Kim Steen-Hansen fra Honda Danmark.
og tilføjer:
"Hvis kunderne er i tvivl om deres bil er berørt, kan de på vores hjemmeside søge om der skulle være en kampagne på netop deres bil."
Klik her for at komme til Honda's hjemmeside.
Hvor lang tid tager det at få skiftet?
Når dit køretøj modtages hos forhandlervirksomheden, monteres der en ændret udløsningsenhed i airbagmodulet. Arbejdet tager ca. 1 time og udføres uden beregning.
Hvilke Honda-modeller er berørt?
Honda CR-V årgang 10-12
Honda Accord årgang 11-15
Honda Insight årgang 10-13
Honda Jazz årgang 11-15