Honda Jazz hybrid forfra i sving

Brug for en familiebil, der rammer 21,9 km/l i virkeligheden? Vi kører ny Honda Jazz

Den nye Honda Jazz er på markedet med en ny form for hybridteknologi, som gør det til en leg at køre langt på literen. Læs vores første test her.

10. august 2020 af Mathias Brandt

Hvad er nyt i Honda Jazz?

Den nye Honda Jazz er et resultat af Honda’s strategi om at få elektrificeret hele modelprogrammet inden 2022. Derfor bliver Jazz også kun lanceret som en traditionel hybrid.

Drivlinen består af to elmotorer, en 1,5-liters i-VTEC benzinmotor, et lithium-ion-batteri og en eCVT-gearkasse. Det er tydeligt at mærke, at dette er nyeste generation af Honda’s hybrid-mekanik. 

Honda’s ingeniører har arbejdet for at minimere rystelser under overgangen fra elektrisk kørsel, til benzinmotoren starter, og det kan mærkes. Hvis benzinmotoren ikke belastes synderligt, er det kun bilens kørecomputer, der afslører, at der er gang i benzinmotoren.

I “Hybrid Drive” kan den overskydende effekt fra benzinmotoren omdirigeres til at genoplade batteriet via generatoren. “EV Drive” bliver også aktiveret, når bilen decelererer, og samler energi gennem regenerativ bremsning for at genoplade batteriet.

Honda Jazz Hybrid interiør

Er Honda Jazz nem at køre langt på literen i?

Det korte svar er ja. At køre ren elektrisk kørsel er også blevet meget nemmere i Jazz. Normalt har konventionelle hybridbiler svært ved at køre elektrisk i længere tid ad gangen. 

Her er Jazz langt mere kompetent og kan tilbagelægge et par kilometer uden at sætte gang i benzinmotoren. Det resulterer i et flot forbrugstal i Jazz. 

Vil du hellere have en ren elbil fra Honda, så læs mere her

På en teststrækning på 54 km, med en god blanding af bykørsel, motorvej og landevej, krævede det ikke mange anstrengelser at få forbruget ned. Vi kørte 21,9 km/l over teststrækningen. Det er godkendt, når man tager det opgivne WLTP-forbrug på 21,7 km/l i betragtning.  

Honda Jazz Hybrid motor drivlinie

Hvor hurtig er den nye Honda Jazz Hybrid?

I stedet for at bruge et konventionelt gear er Jazz udstyret med et nyudviklet e-CVT-gear (Electronically Controlled Continuously Variable Transmission) med et enkelt fast gearforhold for at skabe en direkte forbindelse mellem de bevægelige komponenter. 

Den samlede ydelse på 109 hk gør det muligt for bilen at nå 100 km/t på 9,4 sekunder og videre til en topfart på 175 km/t.

Læs mere om Honda's anden hybridbil

De elektriske motorer er blevet udviklet internt af Honda for at være så lette, kompakte og effektive som muligt. Det maksimale drejningsmoment genereres ved nul o/min, hvilket giver en fin acceleration ved lave hastigheder. 

Honda Jazz Hybrid infotainmentsystem

Honda Jazz har fået bedre udsyn

A-stolpernes tykkelse er blevet mere end halveret fra 116 mm til kun 55 mm. Sammen med de skjulte vinduesviskere i forruden giver det føreren og passageren på passagersædet et udvidet synsfelt.

Vil du læse flere tests af de nyeste bilmodeller, så husk at starte dit abonnement på Bil Magasinet i dag ved at klikke hér!

Hvor stor er den nye Jazz?

Bagagekapaciteten med bagsæderne oppe er 298 liter og øges til 1.199 liter med bagsæderne foldet ned. Honda har også valgt at placeringer brændstoftanken i midten af chassiset under forsæderne, der gavner bagsædepladsen. 

Derved bevarer Jazz'en den atypiske Magic Seat-konfiguration for bagsæderne, der gør det muligt at folde sæderne både op og ned og giver optimal alsidighed til at rumme bagage i forskellige former og størrelser.

Honda Jazz Hybrid kører på landevejen

Hvad koster den nye Honda Jazz Hybrid?

Jazz Hybrid kommer i tre forskellige udstyrsversioner. Men allerede i det laveste udstyrsniveau, får du er veludstyret bil. Det inkluderer blandt andet adaptiv fartpilot med vognbaneassistent, så den kan være selvkørende i kortere tid ad gangen.

Priser:

  • Honda Jazz 1.5H Comfort: 215.000 kr.
  • Honda Jazz1.5H Elegance: 234.000 kr.
  • Honda Jazz 1.5H Executive: 253.000 kr. 
Honda Jazz Hybrid profilbillede

Honda Jazz 1,5H Executive e-CVT

  • Pris fra 253.000 kr.  
  • Motor R4, 1.498 cm3, 16V + 2 elmotor 
  • Ydelse 112 hk, 253 Nm 
  • Topfart 175 km/t
  • 0-100 km/t 9,4 sek.  
  • EU-miks (WLTP) 21,7 km/l
  • Bagagerum 304-1.203 liter
Honda Jazz Hybrid fælge

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...