Honda civic priser test
© Honda

Den nye Honda Civic er LANGT pænere end sin forgænger

Da verden i 2015 så den sidste generation af Honda Civic, var reaktionen et stort, rungende "ad!". I den nyeste generation af Civic er det tydeligt, at Honda har lyttet. Her får du Bil Magasinets test og gennemgang af Civic.

5. juli 2022 af Frederik Hauschildt

Honda Civic test

Honda byder på en pressetur til Madrid, hvor en række af den nyeste generation af Honda Civic står klar til test. Den forrige generation havde skuffet mange læsere med en overdesignet forende fyldt med falske lufthuller, kromlister og potensbuler, men dens erstatning er alt andet end grim.

Honda har rykket forruden lidt tilbage, så snuden synes elegant og forlænget. Der er langt færre afblændede indsugningshuller, og det overordnede visuelle indtryk synes således afmålt og voksent.

Honda civic priser test

Bagenden er blevet flot på den nye Honda Civic

Honda civic priser test

Der er sket meget fra den gamle Civic

Er Honda Civic blevet en luksusbil?!

Hvorvidt skuffende eller ej, så fortsætter den simplistiske og afmålte følelse indendørs, hvor komfortable sæder og oceaner af plads hjælper med at styrke følelsen af, at Civic egentlig er en meget luksuriøs slæde. Her er en fin materialekvalitet, og særligt knapper føles dyrere, end de egentlig har nogen ret til i en Civic.

I dens allerdyreste udstyr, Advance, kommer Civic også med digital instrumentering og soltag, og sammen med en velfungerende forbindelse med din smartphone, mangler man ingenting bag rattet af den japanske familiebil.

Bagsædet og bagagerummet er begge forbavsende store, og selv om den dalende taglinje betyder, at man ikke skal have en lang overkrop på bagsædet, så er akselafstanden længere end i forrige generation, og der er således masser af plads til knæ, fødder og lår. Her er også to USB-C-opladere, så eventuelle børn kan holdes forsynet på længere ture.

Det trækker dog ned, at vind- og dækstøj er dårligt dæmpet i Civic, samt at affjedringen synes hård og mangler raffinement over byens forskellige bump.

Honda civic priser test

Honda Civic mangler lidt nerve

At Civic er en velfungerende og pæn bil er fint, men hvad med den sportslige arv? De gamle Type R-modeller var fantastiske og endnu tidligere var de kendte VTEC-motorer med til at sparke lidt glæde ind i selv Honda's mest kedelige modeller.

For det første, så fat mod: Honda har nemlig allerede udmeldt, at Type R er på vej. For det andet, så har Honda også forsøgt at give den nye Civic en smule fornemmelse af en skrige VTEC-motor.

Drivlinen i den nye Civic hedder e:HEV. Det er en betegnelse som også sidder på biler som HR-V og Jazz, og som egentlig betyder, at der ikke så meget er tale om en CVT-gearkasse, som der er tale om en elbil med tilhørende generator.

Læs også: Her er de mest interessante plugin-hybrider på markedet.

Den nye Civic trækker nemlig stort set udelukkende med en elmotor, og i stedet skal den indbyggede sugemotor på 2,0 liter levere strøm til denne motor igennem et batteri. Det betyder, at Civic selv kan bestemme gearingen af benzinmotoren, og derved også tilpasse lydsporet.

Den store fordel skulle være, at Civic uden problemer holder sig over 20 km/l.

Skifter du kørestilsvælgeren i Sport-mode, så er det da også lydsporet, du hører det på. Først og fremmest pumper Honda lidt falsk lyd i kabinen igennem højtalerne, så accelerationer føles som et kapitel af Fast and Furious. Derudover forkortes afstanden mellem de falske, indlagte "geartrin", hvilket kun fortsætter følelsen af biljagt. I praksis kører Honda Civic dog en smule slapt, og glæden forbliver i det farce-agtige lydspor.

Honda civic priser test
© Honda

Hvor meget koster Civic?

Honda Civic starter på små 355.900 kr., hvilket isoleret set ikke er nogen dårlig pris. Her får du nemlig alt fra nøglefri betjening til sikkerheds-goder som bakkamera, vognbaneassistent og adaptiv fartpilot. Den første opgradering virker ikke voldsomt nødvendig, da den koster fra 388.900 kr., og tilføjer ting som sportssæder, 18" fælge og en trådløs mobiloplader.

Den dyreste model udgør et voksent spring i pris. For 439.900 kr. får du dog også et digitalt instrument-display på 10,2", et panoramasoltag og et opgraderet lydsystem.

Honda ved ikke meget om leveringshorisonten på Civic, men fortæller, at bilerne formentligt lander ved danske forhandlere i efteråret 2022.

Læs også: Alt om Ford Kuga.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...