5 tips til, hvordan du undgår at få din bil stjålet

Pas på din bil, og undgå at biltyven kører afsted med den. Vi har samlet fem tips til, hvordan du gør det sværere for tyven at stjæle din bil

30. november 2018 af Bil Magasinet

Det er aldrig sjovt at komme ud til sin bil, for at finde ud af, at den er blevet stjålet. Der findes heldigvis nogle forholdsregler, som man kan tage, for at gøre det mere besværligt at stjæle din bil. Vi har samlet en lille guide med fem tips til, hvordan du undgår, at din bil bliver stjålet.

1: Brug hovedet

Tænk over, hvor du parkerer bilen. Stil den i garage hvis muligt, så den er væk fra nysgerrige blikke. Stil den ikke et ensomt sted natten over, eller andre lokationer hvor tyven har ro til at bryde ind eller stjæle den.

2: Afbryd strømmen

Du kan installere en afbryder af relæet til benzinpumpe eller batteriet. Det kræver lidt teknisk snilde, men du kan forholdsvis let og frem for alt billigt installere et relæ mellem batteri og startermotor, som kun aktiveres på en særlig måde. Tyve kan dog stadig fjerne bilen med en trailer.

3: Tyverialarm

Den klassiske bilalarm, der registrerer indbrud og med en sirene gør opmærksom på sig selv og forvirrer tyven med den høje lyd. Det husk at gøre opmærksom på, at der er installeret en alarm med klistermærker i bilruderne, så kan du måske undgå, at tyven smadrer din siderude til at starte med.

4: “Tatovering”

Hvis du har planer om at beholde bilen for evigt, så kan det være en idé at give den en ‘tatovering’. Det skal forståes på den måde, at du f.eks. ridser bilens stelnummer ind ting som interiørdele, pladedele etc. Selvfølgelig et sted hvor det ikke kan ses med det blotte øje. Det sker nemlig ofte, at når en bil bliver stjålet, så stripper man den for de gode dele og sætter dem over i en bil der ikke er stjålet. 

5: GPS-trackers

Er bilen først stjålet, vil du ønske, at du har installeret en GPS-tracker. Mange tyve er snedige og scanner bilerne for GPS’er. Derfor kan du overveje at installere to, men den ene “sover”, og udsender derfor ikke et signal, før du vækker den. Og på det tidspunkt tror tyven formentlig, at han kan være rolig.  

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.