© Vejr&Radar

Tyskudviklet vejr-app er populær i Danmark

Vejr&Radar giver et overblik over vejret de kommende timer der, hvor du er. Mere end 200.000 danskere bruger appen, der er gratis

10. november 2019 af Steen Bachmann


Vejr & Radar er en app fra Tysklands ledende online vejrtjeneste, WetterOnline, som i dag er aktiv i mere end 40 lande. Over 200.000 danskere bruger aktivt appen, som i her efteråret er blevet den mest downloadede i App Store og Play Stores vejrkategori i Danmark. På verdensplan bruger mere end 16 millioner aktivt appen. 

Appen har en vejrradar i form af et kort, der viser regn og sne fra radarbilleder, skyer fra satellit, temperatur og et solsymbol, der tydeliggør hvor solen skinner. Når det er tordenvejr, kan du følge lynet slå ned live i radaren. 

Den kan vise det aktuelle vejr i fem-minutters interval og en prognose tre dage frem i timeinterval. Her er også vejrinformationer i tabeloversigt.

Fakta Vejr&Radar

  • Overblik over vejret lige nu med temperatur, ’føles som’ temperatur, vandtemperatur og solens op – og nedgang
  • 90 minutters vejrudsigt
  • Timeoversigt for det næste halvandet døgn med temperatur, vind og chancen for nedbør
  • Hver time har en undermenu med lufttryk, ’føles som’ temperatur, luftfugtighed, vind og nedbørsmængde og varighed
  • Dagsoversigten for hver dag den næste uge. Her er det samme overblik som i timeoversigten plus dagens forventede antal solskinstimer
  • Hver dag har en undermenu, der viser solens op – og nedgang og UV-indeks. Hvert døgn vises også i seks times intervaller, med vejrudsigt for hvert afsnit
  • 14-dages vejret i grafisk form. Her vises dag og nattemperaturer, forventet nedbør og sol
  • Widget både i form af vejroverblik og vejrradar
  • Uvejrsvarsler som push besked
  • Hvis du er ved et skisportssted i Alperne og Tyskland, viser appen gratis skisportsinformationer
Vejr&Radar kan hentes på App Store og Play Store.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...