© Søren Juul

Stor brændstof-test: Får man noget ud af Oktan 100?

Er der gevinst, hvis du putter flere penge i benzin-automaten og trækker brændstof med et højere oktantal? Få svaret her!

29. oktober 2021 af Steen Bachmann

Får man noget ud af Oktan 100?

Kan det betale sig at tage den dyreste benzin i hanen, hvis du kører en Kia benzinbil? Vi tog en Kia Xceed i brug i tre uger for at finde svare.

Den har kørt den samme strækning på tværs af Sjælland talrige gange med den samme fører bag rattet og den samme kørestil, der hverken er med sømmet i bund eller hængende i bremsen – jeg overholder hastighedsgrænserne uden at vinde DM i brændstoføkonomi. Strækningen består af småveje, landeveje, motorvej med 110 og 130 km/t og ­bykørsel, og jeg anstrenger mig for at køre bilen med konsekvent lineær acceleration, gearskift ved lave omdrejninger for at udnytte turbomotorens egenskaber og udstrakt brug af manuel, gammeldags fartpilot (testbilen er med manuelt gear og har ikke adaptiv fartpilot). Målet er at måle effekt og forbrug på oktan 95 og oktan 100.

Læs: Hvorfor er det, at Bil Magasinet tester alle biler på brændstof fra Shell?

© Søren Juul

Derfor valgte vi en Kia

Vi har valgt en bil med manuelt gear uden nogen form for assistance fra elmotorer for at kunne foretage en analog måling af effekten. Sidste år testede vi effekt og forbrug for en Golf VIII 1,5 mild-hybrid, og den opførte sig lettere besynderligt på rullefeltet hos Palms Auto i Ballerup uden for København. Golf’en har en officiel ydelse på 150 hk og ydede 159 hk på både oktan 95 og oktan 100 fra Shell.

Som et ekstra tjek fik vi målt oktantallet i de to tankfulde på et ­uafhængigt laboratorium, der bekræftede, at ­benzinen indeholdt det, der var angivet på Shell-standeren. Golf’en ydede et moment på 200 Nm på begge oktantyper mod de 250 Nm, den er angivet til, og nægtede at blive testet på rullefelt i sjette og syvende gear – bilen registrerede tilsyneladende, at den var på et ­rullefelt, og det var ikke muligt at gå længere op end i femte gear i den 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse.

Mens der ikke var en målbar forbedring i effekten ved at gå fra oktan 95 til 100, konstaterede vi, at Golf’en kørte præcis én kilometer længere på literen med oktan 100.

For at undgå hybriddrivliner, der blander sig i effektudvikling, gentager vi testen med en konventionel benzinbil. 

© Steen Bachmann

6 trin til en god måling - sådan gjorde vi

  1. Målet er at finde ud af, om der er forskel på effekt og forbrug i en almindelig benzinbil ved at gå fra oktan 95 til oktan 100.
  2. Vi kører tanken så tom som mulig og tanker den helt op med Shell oktan 95 benzin.
  3. Vi kører 150 km og måler bilens effekt på et rullefelt.
  4. Vi bruger brændstoffet på en pendlerrute på 122 km blandet kørsel og dividerer antal km med antal liter for at få forbruget.
  5. Vi kører tanken så tom som mulig og tanker den helt op med Shell oktan 100 benzin.
  6. Vi gentager måling af effekt og forbrug af brændstof på den samme rute.

Forskellen er ikke til at mærke

Den gule Kia opfører sig forudsigeligt på rullefeltet, hvor tekniker og tuningsekspert Bent Ursin fra Palms Auto måler den til 167 hk ved 5.146 o/min på oktan 95 og 169 hk ved 5.106 o/min på oktan 100. Det er en marginal og ikke mærkbar forskel i ydelsen ved at gå op i oktan.

Målingen af moment (sejtræk) viser det samme; bilen yder henholdsvis 274 og 275 Nm på oktan 95 og 100, og det er så identiske tal, at man skulle tro, vi havde testet på den samme benzin. Det har vi ikke: Jeg har kørt tanken så tom som overhovedet muligt, fyldt den helt op og kørt 150 km på en oktantype, før vi har målt motorens effekt på rullefelt. Den eneste forskel ved at gå fra oktan 95 til 100 i en Kia er forbruget:

Over 702 km på oktan 95 opnåede jeg et snitforbrug på 15,6 km/l, hvilket er præcist det samme, som bilen er angivet til i WLTP-normen. Det er betryggende, at man faktisk kan bruge tallet som målestok for en bils reelle forbrug.

På oktan 100 var der ingen mærkbar forskel i motorkultur eller oplevet præstation, men en tankfuld rakte her til 769 km, hvilket giver et snitforbrug på 17,1 km/l – altså en målbar omend beskeden forbedring af forbruget. 

Passer den bedre på motoren?

Den tredje faktor ved at gå op i et højt oktantal er en mere effektiv udnyttelse af benzinen. Et brændstof som Shell V-Power oktan 100 kan sikre en optimal motorydelse ved at tillade en højere kompression af benzin- og luftblandingen. Samtidig bidrager rensende additiver til at fjerne og forebygge belægninger i brændstofsystemet.

FDM Motor testede benzin i foråret 2020 og konkluderede, at de anbefaler bilister enten at tilsætte ekstra additiver til almindelig benzin for at holde rent i motoren eller købe benzin, hvor de ekstra rensende additiver er indbyggede. Her nævner de blandt andet Shell V-Power oktan 100.

Artiklen forklarer, at forbrændingsmotorer tilsoder, og “tilsodning kan ikke bare være årsag til dyre reparationer. I hverdagen vil du opleve, at en tilsodet motor kører kortere på literen og har en mere ujævn tomgang”.

Bedre end additiv

FDM brugte V-Power 100 som en benchmark på to ens Nissan Qashqai; den ene påfyldt almindelig benzin, og den anden med Shell V-Power. De blev kørt med ens kørselsmønster og bagefter er begge biler fotograferet i forbrændingskammeret. Det er meget tydeligt at se, hvor meget renere – helt ind til metallet – indsprøjtningsdysen og hullerne er med V-Power. At dømme efter deres billeder opnås faktisk bedre resultat ved at bruge V-Power end der, hvor FDM selv har tilsat ekstra additiv til almindelig benzin.

I 2019 testede Bilbasen effekt på en Kia Ceed SW med 1,4-liters turbobenziner med 140 hk. Den ydede 148,8 hk på oktan 95 og 155,2 hk på oktan 100.

De fleste biler er konstrueret til oktan 95 fra fabrikken og får ikke nødvendigvis højere ydelse af at køre på højt oktantal. Tidligere var det kun de mest sportslige biler (BMW M3 og lignende), der var udlagt til højt oktantal, men i takt med, at motorer med turbolader er blevet mere udbredt, er der blevet flere og flere højtydende biler, der udlagt til oktan 98. Det drejede sig også om den Peugeot 308 GTI, som blev testet af Bil Magasinet for fire år siden, og som blev anbefalet at bruge oktan 98.

Du kan som regel finde oplysning om anbefalet oktantal i instruktionsbogen eller bag benzindækslet i din bil.

Kun to ekstra hestekræfter blev det til

Der er ikke meget at hente i ydelse i en 160-hestes Kia XCeed ved at gå fra oktan 95 til oktan 100. Det viser resultatet fra rullefeltet hos Palms Auto i Ballerup.

Rullefeltet bruges til at simulere forskellige ting, for eksempel hvis en kunde har et problem, som ikke kan genskabes på offentlig vej. Her kan operatøren efterligne bestemte forhold, hvor der måske opstår et problem med en funktion eller en gearkasse. Den primære funktion af rullefeltet er at måle en bils effekt og moment. Det gør den ved at køre en masse op i hastighed; hos Palms Auto er der tale om en mekanisk test, hvor bilen kører to ruller a 408 kg op i omdrejninger.

Hvorfor får vi den samme ydelse på oktan 95 og oktan 100?

“Det kan der være flere årsager til. For det første kan selv en lille temperaturforskel gøre en forskel på en eller to hestekræfter,” siger tuningsekspert Bent Ursin fra Palms Auto.

“Oktan 95 har nemmere ved at antænde selv, og det går bilen ind og korrigerer for. Oktan 100 har sværere ved at antænde, og det betyder, at bilen kan ændre sin tænding en smule for at blive mere effektiv. Nye biler i dag er ekstremt effektive og tilpasser sig nemt det brændstof, du hælder på. Der bliver mindre og mindre forskel i effekt i forhold til oktantal. For 10 eller 15 år siden var det normalt med udsving i tændingsudveksling, men vi ser det kun sjældent i nye biler i dag”, lyder det.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...